Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYGGERYTTERNE. 207
Tvivl flere Ryttere snart burde vise sig — saa var de skin-
barlig af nogen Ven blevne ledet ud af Sporet.
Men ingen tredie Rytter viste sig, ikke engang en Lyd
hørtes fra de Hold, de to Skyggeryttere var komne. Blot
en enlig Trost hørtes at slaa sine Triller i nogen Afstand.
Paa samme Tid hørtes Lyden af de bortilende Hestehove
alt mattere og mattere.
Da satte Engelbrekt Sporene i sin Hest og sprængte afsted
henad Korsveien til samme Hold som Skyggerne. Og det
var, som om hans Hest havde forstaaet, at noget vigtigt nu
var paa Færde. Det ædle Dyr syntes med én Gang at have
gjenvundet al sin Kraft. Hvor hurtigt end Skyggerne ilede
undaf, varede det dog knapt et Kvarter, førend Engelbrekt af
Lyden hørte, at han nærmede sig dem. Og saaledes gik det
den hele Mil fremad, da pludselig Lyden fra de galloperende
Hestehove ophørte.
Her laa Væsby gamle Kongsgaard, hvor den strenge, men
folkekjære Folkungakonge Magnus Ladulås ofte brugte at holde
Hof med sine Riddere og Svende. Forbi Gaarden flød en
liden Bæk, der kom fra Jerndammen og Helgonmossen, et Par
smaa Sjøer længere mod Nord. - Karl IX og hans Søn, den
store Gustaf Adolf, skal i sin Tid have ladet grave en Led-
ning for denne Bæk for at faa Vand i de Grøfter, der skulde
omgive den Slotsbygning, som de havde begyndt at opføre.
Hvis nu de to Ryttere, som her forsvandt, var et levende
Billede af den lovløse Tilstand, hvorunder Landet nu sukkede,
saa mindede saa meget mere levende den gamle Folkunges
Gaard der, hvor den nu laa i Halvmørket inde mellem Enge
og Gjorde, om en forsvunden Tid af Kraft og lovbunden
Ro. Det var derfor ikke heller underligt, om de natlige Freds-
forstyrrere just her havde erindret Fredens Bud. Dette var
dog ikke Tilfældet.
Engelbrekt fik snart se, da han ro hen mod Kongs-
gaarden, nede paa Engen der foran, baade den ene og den
anden af dem, han havde seet et Glimt af ved Broddby. Det
var dog vanskeligt at kunne skjelne tydeligt, hvad som til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
