Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYGGERYTTERNE. DE
han ledede sin Hest noget til Siden af Veien ind mellem
Træerne, hvor han ogsaa selv slog sig ned paa en Sten.
Han havde ikke siddet der saa synderlig længe, førend han
fik høre Lyden af en galopperende Hest, og da han reiste
Sig, fik han kort derpaa se en hvidgraa Hest med tom
Sadel i fuldt Firsprang fra Øst springe henad en Vei, der
dannede en spids Vinkel mod den, ad hvilken Engelbrekt
var kommen.
Det var et Øiebliks Værk for Engelbrekt at springe frem
og standse den løbske Hest.
Nogle Øieblikke efter kom en ung Herre tilsyne, klædt
i karmosinrød Fløiel med rige Guldbroderier, der kom sprin-
gende samme Vei som Hesten, øiensynlig i den Hensigt at
indhente den. Et umiskjendeligt Udtryk af Glæde stod malet
i Ynglingens Ansigt, der af det heftige Løb var blevet
skarlagenrødt. Han greb med en vis Heftighed Hestens
Bidsel og syntes knapt nok at give sig Tid til at takke den.
Mand, der havde sparet ham for al videre Møie.
«Hvem rider denne Hest?» spurgte Engelbrekt leende,
idet han gav Svenden Tøilerne. .
«Det er hans Høihed, Biskoppen af Strængnæs” Hest»,
svarede Ynglingen ligegyldigt, idet han et Par Gange
strøg det rigt broderede Sadeldække, der var kommet i
Uorden.
«Og hvorfra kommer hans Høihed?» spurgte Engelbrekt
yderligere.
«Fra Arnø!» var Ynglingens korte Svar.
Den smukt klædte Biskopssvend syntes ikke at fæste
megen Opmærksomhed ved den enkle Mand, der stod foran
ham, og han vilde ganske vist ikke engang have besvaret
hans Spørgsmaal, om han ikke ved den gjorte Tjeneste havde
været ligesom stemt til hans Fordel. Hans Ansigtstræk var
aabne og ædle, men der laa i dette Øieblik over dem en
Overlegenhed, der gav hele hans Væsen et udfordrende Ud-
seende og endog fortrængte det Udtryk af Godmodighed, som
syntes at være det naturlige for hans Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
