Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYGGERYTTERNE. 213
udse til Erkebisp en Biskop Arnold Clementsson fra Bergen
i Norge. Men hvordan dette Spørgsmaal siden udviklede sig,
vidste han ikke. Og da han derhos ikke var blind for
Spørgsmaalets store Betydning, især da Udfaldet af det maatte
være af stor Betydning for den Stilling, det høiere Præsteskab
i Fremtiden skulde komme til at indtage i Forholdet til
Kongen, saa bestemte dette ham til at afvente Biskoppens
Ankomst og ikke lade gaa ubenyttet hen den Anledning, som
her gaves ham, at faa kaste et Blik ind i Prælaternes Ver-
den og det paa nært Hold.
Han slap at vente længe, førend han bag Træerne ved
Veiens Bøining hørte Lyden af Biskoppens Følge, der, af
denne at dømme, var temmelig stort. Engelbrekt steg strax
tilhest og red ind paa Veien.
[detsamme kom Biskoppen med Følge tilsyne. Han selv
red foran, fulgt paa hver Side af en adelig Herre, Domprovsten
og Erkedegnen fra Uppsala. Bag disse tre viste sig endnu
en adelig Herre, som Engelbrekt tog for Biskoppens Kansler.
Ved dennes Side red den biskoppelige Staller, og saa kom
Biskoppens Hirdsvende eller Pager samt derefter de biskoppelige
Ryttere. Biskop Tomas var allerede en ældre Mand, men
hans ildfulde Øine og de livlige Bevægelser, der hvor han
sad paa sin stolte Ganger, den hvidgraxw Hest, som hans
Svend Nils Bosson nylig havde indhentet, gjorde, at man
tog ham for meget yngre, end han virkelig var.
De to Herrer paa hver sin Side af Biskoppen, Hr. Peder
Nilsson, Domprovsten, og Hr. Peder Hemmingsson, Erke-
degnen, var af en betydelig større Legemshøide end Biskoppen,
men syntes derimod at mangle meget at dennes indtagende
Væsen. De havde et alvorligt Udtryk. Man saa tydelig, at
Bekymringer af alvorlig Beskaffenhed tyngede paa dem.
Engelbrekt red ret frem til Biskoppen og hilste ærbødigt
paa ham og de ledsagende Herrer, og et Udtryk af Over-
raskelse stod derved tydeligt at læse i Biskoppens som i de
øvriges Ansigter. De havde uden Tvivl tænkt sig Manden
saadan, som Nils Bosson tænkte sig ham, en simpel Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
