Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
Svenden, der var Gjenstand for alle disse Udraab og
Spørgsmaal, syntes for et Øieblik at have vanskeligt for at
blive fuldstændig Herre over sig, men snart forvred en fræk
Latter hans Ansigt, og han afviste al videre Forespørgsel med
en lystig, skjønt vistnok noget grovkornet Spøg.
Men der oppe i det store Værelse, der hvor Bordet stod
med Sølvlysestagerne, og hvor Svenden Natten forud havde
afleveret Johan Wales Brev til Hans Krøpelin, der stod Engel-
brekt og denne overfor hinanden. Begge var kanhænde sin
Tids ædleste Mænd, blot med den Forskjel, at Fogden var en
Kongens Tjener, Engelbrekt derimod havde selv gjort sig til
Folkets. Er det en Sandhed, at beslægtede Sjæle let finder
hinanden, saa var det Tilfældet her; saa aabent og tillids-
fuldt hvilte Blik i Blik; og man kunde næsten sige, at det
blot var Ordene, der var fiendtlige, noget, der var en let for-
klarlig Følge af deres forskjellige Stilling, da den ene var en
Kongens Mand. - Deres Blikke talte et Sprog for sig, deres
Ord et andet. De første erkjendte deres Ligestillethed, de
sidste skiftede en Stund skarpe Hug.
«Det er Spørgsmaal om Oprør i Dalarne», sagde Hans
Krøpelin, «og De er Oprørsmanden, er mig fortalt!»
«Oprør kan det blive», gjenmælte Engelbrekt, «det beror
paa 9 *
«Oprør? De erkjender da . . >»
«Jeg erkjender, at Kongen kan fremtvinge Oprør, omikke...»
«Engelbrekt Engelbrektsson, hvad siger De der . . .. véd
De ikke, at jeg er Kongens Mand, sat til at vaage over hans
Rettigheder i mit Lehn af hans Rige, ligesom de øvrige Fog-
der i sine Lehn!»
«Jeg: ser i Dem en Mand i Kongens Stad og Sted, og just
derfor siger jeg, at Oprør kan der blive, at det kan sluttelig
fremtvinges . . . Oprørsmand, De kalder mig saa . . . ja vel,
Kongen skal selv afgjøre den Sag; thi hvad jeg siger Dem
nu, det samme agter jeg at sige til Kongen selv».
«Men det er en dristig Anklage, De der kaster Kongen
i Ansigtet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
