- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
245

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I KJØBENHAVN. 245

nemlig anlagt af en gammel Biskop Absalon og ved Testa-
mente skjænket Roskilde Bispestol. Men hverken Margareta
eller hendes Efterfølger, Kong Erik af Pomern, havde villet
give Staden tilbage til Bispestolen.

Rytterskaren blev staaende foran Slottet, og det viste sig
snart, at det blot var en Fortrop af et mere straalende Sel-
skab, som kort derefter ogsaa red hen til Slottet. Det sidste
var udstyret med en Mængde Sager, der tydelig viste, at det
kom fra en Jagtudflugt. Det bestod af en Mængde Herrer i
kostbare Dragter, broderede med Sølv og Guld, og de fleste
bar tunge Ridderkjæder af Guld og havde gyldne Sporer.
Jagthorn af Sølv hang om enhvers Hals. Bag efter fulgte
Jagtudbyttet, der var lastet paa tre Heste.

Forrest red en lang høivoxen Mand, hvis Holdning og
Lader forraadte den høit ophøiede. Stolthed og Herskelyst
stod at læse paa hans Pande, men ogsaa Letsindighed og
Nydelsessyge. I hans Blik laa vistnok noget, der talte om
Magt og Høihed, men der laa ogsaa noget frækt og haardt
og hjerteløst. Man kunde i visse Øieblikke være færdig at
tage ham for en Slave, der havde staset sig ud med den frie
Mands Kjendetegn, benyttende sig af dem for at gjøre sig
dennes Rettigheder tilgode. Det var ikke en iboende Storheds
Majestæt, som overalt og altid gjør sig gjældende, men en
ydre og ligesom tilfældig. En Kongeborg, som var bestemt
til at vække Agtelse og Ærbødighed, men. hvis Herre ikke
var hjemme.

Det var Erik af Pomern, Kongen over Sverige, Norge
og Danmark.

Ved hans ene Side red en ung Ridder med mørke, ly-
nende Øine. Det var Hr. Otto Pogwisch, Søn af Kongens
erklærede Yndling, Hr. Bengt Pogwisch, der døde Aaret forud.
(1432). Den unge Ridders Moder hed Ida Kønigsmark til Glad-
sax og kaldtes sædvanlig Fru Ida til Gladsax. Han syntes i me-
get at være et Afbillede af Kongen, noget der ogsaa bidrog til
at bestyrke det gjængse Rygte, at der havde været et inderligere
Forhold, end som var tilladeligt, mellem Kongen og Fru Ida,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free