Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I KJØBENHAVN, 255
Fjelde og Dale. Mens man som bedst dansede og legte der-
oppe, manglede. Tusinder af hans Landsmænd Livets første
Fornødenheder. Og de var i Mangel deraf, ikke som Følge
af egne Feil, men som en Frugt af den mest oprørende
Vilkaarlighed. Se, derfor var Faren stor, og størst for ham
og dem, der dansede deroppe. Livet blandt Nordens Fjelde
er en streng Herre, men han tvinger dog ikke en til Oprør.
Blomme efter Blomme kan rives bort af Stormens haarde
Haand, og Frost og Sne kan ødelægge den knappe Grøde, og
Menneskenes Forhaabninger kan visne — men alt dette egger
blot til nye Anstrengelser. Himlens Herre kan true Stormen
og jage paa Dør Kulden, og Fryd og Glæde kan spire op
igjen. Det mandige Sind bøier sig under Herrens Haand.
Men under Vilkaarligheden bøier Manden sig ikke.
Dalamændene, af Naturen godmodige og vante til
Savn og Forsagelse af alle Slags, taalte i det længste det
onde, som den udenlandske Konge og hans Fogder paaførte
dem. De betalte sin Skat, saalænge de kunde, men naar
denne Skat paa en lovstridig Maade paalagdes dem og paa
en endnu mere lovstridig Maade blev inddreven, tabte de
Taalmodigheden. Da saa de, at hvad de havde holdt for
kjærest, deres Frihed, blot var et tomt Ord. Og ikke nok
hermed, deres Rettigheder som Mennesker krænkedes. Det
var ikke blot deres Gaard og Grund, som de havde arvet
fra Fædrene, der blev taget fra dem, men de behandledes
som retløse Dyr.
- Morgendagen vilde nu afgjøre, om Freden skulde ende
tilbage til Sveriges Folk eller ikke. Kongen skulde selv af-
gjøre Sagen, og i hans Svar laa tillige en Tilkjendegivelse
af, om han stillede sig udenfor eller indenfor Loven. I første
Tilfælde kunde man knapt forudse, hvad som vilde blive
Følgen. Blot det var klart, at der vilde blive Strid paa Liv
og Død. Thi den, der er dreven til det yderste, kjæmper
siden. Han maa seire eller dø.
Tonerne fra en stormende Dansemusik trængte sig frem
fra Kongesalen. De frembragte et mat Smil paa Engelbrekts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
