Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Hvad saa? . . . da er Kongen slagen med Blindhed og
stiller sig selv under Guds Dom. Nei, nei, Fader Martin,
De har ment det ærligt med mig, og derfor skal De have
Tak. Men min Vandring til Kongen faar ikke forstyrres af
en Jomfrus Rædsel eller Frygt for egen Fare.»
Den gamle Læge saa med et Udtryk af Sorg paa Manden
frem for sig, men midt under dette tændtes i hans Blik en
Flamme af Agtelse, ja man kunde sige Beundring.
Ganske vist er det store og vigtige Sager, som har
ført Dem hid, min Søn, eftersom De er rede at ofre alt for
dem. Tag ikke gamle Martins gode Mening ilde op, og tro
mig, i Deres Sted vilde han have handlet paa samme Maade!
Hvad der nu end maa hænde, inden Aftenen skal Erik Axels-
son være her.»
Dermed gik den gamle, og Engelbrekt gjorde sig rede
at gaa op til Kong Erik.
Hans Herberge laa i den modsatte Ende af Staden. Da
han skiltes med den gamle, fulgte han denne en Stund med
Øinene og saa ham svinge ind i en Gade, der ledede ned
til Stranden. Men knapt var den gamles Skikkelse forsvunden,
førend Gaden paa begge Sider af Engelbrekt begyndte at
fyldes af Folk. Inde fra Staden saa han en stor, prægtig
grønmalet Karm komme kjørende. Den var prydet med en
kongelig Krone og tilhørte saaledes Hoffet. I Karmen sad
en ung Dame af mer end almindelig Skjønhed. MHendes
Ansigtstræk forekom ham bekjendte, men Tiden og Stedet
tillod ikke Engelbrekt at greie op i de Erindringer, som de
fremkaldte. Fra det modsatte Hold kom en Ridder med sit
Følge, og Engelbrekt syntes at gjenkjende det samme Skjold-
mærke, som han havde seet brodetet paa Erik Axelssons
Baldragt. Det var saaledes en af de mange Axelssønner og
øiensynlig en af de ældre.
Omtrent midt for Engelbrekt mødtes Karmen og Rytter-
Skaren, og den statelige Ridder hilste med stor Ærbødighed
den vakre Dame i Karmen, men fortsatte hurtig sit Ridt henad
Gaden. Engelbrekt, der maatte vige tilside for den store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
