Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOS KONGEN. 271
Vei til Slottet. Imod hans Vilje dreiede Tankerne sig om det,
som havde hændt de sidste Timer, og Cecilias Billede dukkede
saa smaat op indimellem, ligesom en Havfrues, lokkende Rid-
deren i hans Livs mest hellige Stund. Det krævede til en
Begyndelse hele hans Viljekraft at slide sig fra alt dette, som
havde mødt ham de Timer, han havde tilbragt i Nærheden —
af Kongens Person. Men jo nærmere han kom Slottet, desto
hurtigere gik disse Billeder under, ligesom Nattens Skygger
flygter ved Morgenvagten, naar Kampens Time slaar.
Foran Slottet vrimlede det af Svende og Riddere. Kongen
ventede Sendebud fra Stæderne Liibeck og Hamburg, og han
vilde modtage dem i al kongelig Glans. Den Iste Mai var
et Fredsmøde blevet afholdt i Svendborg, men det havde
ikke ledet til et ønskeligt Resultat, hvorfor et nyt var blevet
bestemt i Pinsen det følgende Aar 1434. Repræsentanterne
fra nævnte Stæder, der 1 private Anliggender havde opholdt
sig i Kjøbenhavn, skulde denne Dag tage Afsked med Kongen.
Engelbrekt fæstede dog liden Opmærksomhed ved alle
disse Hofmænd af forskjellige Grader. De var paa den Tid i
ingen Henseende bedre end i vore Dage. Det hovmodige
Væsen, Indbildskheden, Foragten . . . disse Sager synes nu
at være væsentlige Tilbehør til alt, hvad underordnede Tjenere
heder. At derfor en af Udseende saa ubetydelig Mand som
Engelbrekt ikke vilde vække nogen Opmærksomhed hos Hof-
mænd, var aldeles klart. Nok vakte han deres Nyfigenhed,
men denne holdt paa at blive ganske besværlig og havde ved
sin Nærgaaenhed let kunnet faa slemme Følger.
Ved en Afsats i Trappen stod nogle af Kongens Dra-
banter og Smaasvende, og skjønt de tydelig saa Engelbrekt
komme, gjorde de intet Tegn til at ville lade ham faa Plads.
Tvertimod hørtes allerede temmelig høit en og anden Ytring,
der hentydede til Hansestæderne og deres smaa beskedne Haand-
langere, og for en saadan syntes de at ville tage Engelbrekt,
og tilgivelig nok sluttede de af hans Itræk, at han ikke havde
Tiltræde til Kongen ved Siden af de hanseatiske Sendebud,
men skulde afvente deres Komme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
