Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Det lyste op i Engelbrekts Øie, som om en Solstraale
havde trængt ind i hans Hjerte, men Kongen stod der saa
kold og stiv, og hans Ansigtstræk var saa haarde, at Sol-
straalen atter sky drog sin Vei.
Idetsamme aabnedes Døren i den anden. Ende af Salen,
og en Ridder anmeldte de lybske Sendebud. Kongen og Her-
tugen gik op Trappen til Thronen, og der blev med ét megen
Bevægelse i Salen. i
Engelbrekt veg tilside og nærmede sig Døren, da han
saa de lybske Herrer træde ind.
I Døren vendte han sig om og kastede endnu et Blik
paa Kongen.
Han sad nu paa Thronen med Krone og Scepter og ved
hans Side Bogislaus. Men den samme overlegne Ligegyldig-
hed laa udbredt over Kongens marmorstive Ansigt, og Hertu-
gen sad og nikkede hemmelig til en af de Riddere, som stod
ved Siden.
Synet tyktes at have en eiendommelig Virkning paa
- Engelbrekt, og det vemodsfulde Smil legede atter paa hans
Læber. Hans Blik udviste tydelig nok, at han i Manden paa
Thronen ikke saa en virkelig Konge. Sikkert er det ogsaa,
at Kongethronen og Scepteret ikke gjør hvemsomhelst til
Konge.
I det ydre Værelse stod Drabanterne paa begge Sider af
Døren og samtalte med hverandre og længere henne ved et
Vindue nogle Riddere. Alle syntes at være meget optagne af
Samtalen, og af. de mange Blikke, som rettedes paa Engel-
brekt, da han kom ud af Thronsalen, kan man let forstaa, at
han selv i ikke ringe Grad var Samtalens Gjenstand.
Uden dog at bekymre sig hverken om deres Tale eller
deres Blikke, gik Engelbrekt mod den Dør, der ledede til
Trappen. Han var alt for meget optagen af Tanken paa sit
vigtige Hverv og den gunstige Begyndelse, det havde faaet,
til at kunne have Øie for noget af det, som tildrog sig rundt
ham. Han mærkede derfor ikke heller, at just som han havde
gaaet forbi Drabanterne, traadte en Svend frem bag dem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
