Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SORTEBRODEREN. 295
at ville mindes fra den ulykkelige Nat en lyseblaa Kvinde-
skikkelse, i hvem han tyktes at gjenkjende Agnes. Og
var dette saa, da laa der Sandhed i Kerstins Ord, og derved
blev han staaende i sin Tankegang.
Indimellem traadte andre Billeder frem for hane Øie, han
saa Engelbrekt, og han bebreidede sig selv, at han kunde
huse i sit Hjerte noget, der drog ham bort fra den ærvær-
dige Fosterfader, men saa listede de fortryllende Ord fra
Kerstins Læber sig atter til hans Øre, og med dem steg det
lyse Billede af hende, som han engang havde reddet, af hende,
som frelste ham, i et klart Lys op fra hans Sjæl og bort-
skyggede alt andet. Det var, som om Skjæbnen havde ladet
ham føre denne Belgstings Datter til hans Fosterfaders Hus,
forat hun skulde mane frem af hans Hjertes dybeste Vraa et
Billede, som han knapt havde vovet at tænke paa, og som
han vilde have slidt ud af sit Hjerte, havde det end kostet
hans Liv, hvis han havde mærket; at hans Kraft var bleven
formindsket eller hans Vilje forsløvet, naar det gjaldt at følge
Engelbrekt paa hans Bane. >
Men nu laa han dømt til Uvirksomhed, nu havde han
tilstrækkelig Tid til at se sig om i sit Hjertes Indre, Det
var, som om tvende Offerluer brændte der, og han syntes, at
de forenede sig til en, og han følte sig ligesom styrket der-
ved, en Følelse af samlet Kraft gjennemstrømmede ham og
han lukkede sine Øine, mens hans Læber udtalte Navnene:
Engelbrekt og Agnes.
Det var Dagen derefter, Pater Johannes var bleven saa
tilfreds med hans Helbredstilstand.
»>Vær ved godt Mod, Herman», sagde han, «det gaar
fremad med raske Skridt.»
Det var en vakker Junidag halvanden Uge derefter.
Herman sad paaklædt i Sengen. Han var bleg og mat,
men Kræfterne tiltog for hver Dag, og snart skulde han atter
faa komme i Bevægelse. Det havde Pater Johannes lovet.
Og dette Løfte var den bedste Balsam for Herman; han
smaalo, der han sad i Sengen, naar han tænkte paa, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
