- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
301

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SORTEBRODEREN. 301

der døde tidligt, og derfor opfostredes han hos Engelbrekts
Fader, saa at han var Engelbrekts Fosterbroder. Alt var for
os fælles, vore Legs saavelsom vore Øvelser, hvortil ogsaa
hørte den sjeldne Kunst at skrive og læse.. Men Engelbrekts
Fader havde en gammel Munk i sit Hus, og den gamle Mand
vilde vise sin Taknemmelighed paa en eller anden Maade, og saa
lærte han os Klerkenes Kunst; thi ogsaa jeg fik være med
derom. Saa langt, ser du, er din og min Vens Historie lig
hinanden. Du er ogsaa Fostersøn i en Engelbrekts Hus, og
en Munk har lært dig Klerkekunsten.»

«Som De siger, Fader, saa langt er det min egen Historie,
skjønt jeg har været ene, medens I var tre.»

«Historien er ogsaa den samme for endel af det efterføl-
gende. Det var i den urolige Tid, da de svenske Herrer
afsatte Kong Albrekt og tilkaldte Margareta. Her oppe i
Dalarne pleiede da at opholde sig en af Kong Albrekts Mænd,
en fornem Herre, der havde en vidunderlig skjøn Datter.
Navnene gjør intet til Sagen, de faar forblive min Hemmelig-
hed. Men min Ven brændte snart af Kjærlighed til den for-
nemme Jomfru, og hvad som var underligere, hun gjengjældte
hans Kjærlighed. De forlovede sig med hinanden, og min
Ven, der ikke kunde begribe nogen Forskjel mellem sig og
den fornemme Herre undtagen den, som laa i den sidstes
større Rigdom, anholdt om hans Datters Haand. Den for-
nemme Herre afviste Frieren med Foragt».

Herman för op. Fortællingen syntes at fængsle ham
helt og holdent. Han kunde ikke tilbageholde et Udraab af
Harme.

«Just i de Dage», fortsatte Munken, «skulde den fornemme
Herre drage afsted til sit Hjemland, eftersom det var slut med
Kong Albrekts Regimente, og han sad fangen nede i Skaane.
Da lykkedes det min Ven at overtale den høibaarne Jomfru

at forlade sin Fader og følge ham til Norge. Engelbrekt

fraraadede dette, men jeg støttede det og tilbød min Hjælp.
Alt gik godt; i en afsidesliggende Kirke oppe mellem Fjeldene
forrettedes Vielsen, og da Ridderen havde reist sin Vei, kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free