Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Rum, hvorfra en indbygget Trappe førte op til Loftet og den
Del af Bygningen, hvor Damerne havde sine Værelser.
Kommen op Trappen, aabnede han atter en Dør og stod
snart frem for Indgangen til et indre Værelse, fra hvilket han
hørte Stemmer af samtalende.
Han kunde strax høre, hvem de talende var: den ene
var Grevens Datter, den anden Kerstin.
«Herman er syg», hørte han den ene sige. «Tænk Dem,
høibaarne Jomfru, at De aldrig mere fik se eller tale med
ham i denne Verden, skulde De vel da kunne afslaa denne
hans Begjæring? Faren er liden for Dem, hvis De følger
mig, men stor, hvis De vægrer Dem. Deres Samvittighed
skal komme til at anklage Dem en Dag . . . ja, ja, jeg ser
det, De vil høre min Bøn . . . Herman skal se Dem.»
For Erik, der lige siden han forlod Bonden, havde grundet
paa, hvad Herman kunde have at skrive til høibaarne Jomfru,
og som var kommet saa hastigt paa, stod nu alt klart.
Herman vilde advare Grevedatteren, og havde derfor bedet
hende komme til sig. Derfor havde han først sendt Kerstin,
men under Mistilliden til hendes Evne at kunne udføre det
vigtige Ærinde, havde han nu skrevet og givet Bonden
Brevet, og Erik blev inderlig glad over, at han var forhaanden
og kunde bringe frem Brevet til rette vedkommende.
Just som han lagde Haanden paa Dørlaasen, hørte han
Kerstin tilføie:
«Se, jeg vil følge Dem, ikke et Haar skal røres paa Deres
Hoved, og jeg forlader Dem ikke, før vi er her tilbage igjen . . .»
Dundrende Skridt, som idetsamme hørtes fra Værelset
udenfor, til hvilket der var en Indgang fra Loftssvalen, hin-
drede Erik at høre mere. Men det var tillige af Betydning,
at ingen greb ham i denne hans Beskikning, og derfor maatte
han se sig om efter et Gjemmested. Dette tilbød sig ogsaa
let nok. Døren til et stort Egeskab stod ulaaset. Han rev
denne op og krøb ind under den nederste Hylde, der var
plasseret temmelig høit fra Gulvet, hvorefter han lukkede
igjen Døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
