Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Han gik hen til Træet. Nei, det var virkelig Agnes,
Greven af Ewerstens Datter, og hendes Blik hvilte bedende
paa ham, idet en dødelig Forskrækkelse stod malet i hendes
billedskjønne Ansigt.
Alt Blodet strømmede til Hermans Hjerte. Han stod
aldeles stum, og han slog Blikket ned mod Jorden.
Da optraadte pludselig en tredie Person. Det var Fogden
Johan Wale. Hans Øie hvilte saa deltagende paa Jomfruen
under Træet, og hans Læber bevægedes af det blideste Smil.
Men Agnes sprang op, og hun vendte sig bort, tvivlraadig,
hvorhen hun skulde fly.
Øieblikkets Fare: bragte atter Herman til Ro. Han indsaa
snart, hvorfor Agnes havde søgt sin Tilflugt her, og han
stod strax færdig til hendes Forsvar.
«Min Fostermoder venter Dem derinde, høibaarne Jomfru»,
sagde han, «og Deres Fader, den høibaarne Greve, vil nok
inden kort være her! Om De tillader mig, skal jeg følge
Dem her mellem Træerne.»
Agnes ilede let som en Alf henad den smale Sti mellem
Træerne, og Herman fulgte hende. Men Fogden skyndte sig
ogsaa efter. Han fattede Herman i Armen.
«Det ser ud», sagde han, «som min Ankomst skulde
skræmme eder . .. Jeg tror alligevel, at jeg skal komme i
den bedste Hensigt. Jeg saa Mændene overfalde den høi-
baarne Jomfru og ilede hende til Hjælp. En anden var dog
heldigere end jeg . . .»
«Er det Gaen af Ewerstens Datter, De søger, Foged»,
afbrød Herman ham, «saa vil nok hendes Faders Hus være
det bedste Sted at finde hende; er det derimod mig, De søger,
saa har De daarlig valgt Deres Tid .
«Og alligevel», vedblev Fogden, «var det just dig, Her-
man, mit Besøg gjaldt.»
Den Tone, i hvilken han talte, var saa eftergivende og
næsten kjælende, at Herman saa forundret paa ham, uden ret
at kunne fatte, hvorledes denne Tone og disse høviske Lader
kunde stemme overens med den Johan Wale, som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
