Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEBREVET. 333
«Amen!» tillagde Diakonen, idet han andægtig foldede
sine Hænder.
«Og maatte altid Kraft og et mandig Sind leve blandt
Sveriges Mænd!» fortsatte Biskoppen. «Hvorledes lyder nu
igjen dette Vers? . . . Gud har Sverige skabt saa . . .»
Diakonen bladede i Pergamentsbogen, indtil han havde
faaet rede paa det af Biskoppen angivne Sted. Derpaa
læste han:
Gud Fader han Sverige skabte saa
Med Berg, Skove, Moser og Sjøer blaa,
At vil Svenskerne holde sammen bare,
Er der for Udlændingen ingen Fare,
Og om de blot sig nøier,
Med hvad Gud dem tilføier,
Og viser hverandre Tro og Ære,
O, hvor lykkelig" de kan være!
Her var før en saa driftig Almue,
At den kunde Udlændingen kue
Og vandt med Magt baade Riger og Land
Og havde dem længe under sin Haand.
«Ja, saa er det», afbrød Biskoppen Læsningen. «Ingen
Nød og ingen Elendighed skulde raade i vort skjønne, herlige
Sverige, om den Endrægtighed havde været raadende nu som i
fordums Dage. Jeg ved ikke rigtig» — han tilføiede dette
mere, som om han havde Lyst til at fortsætte sin Tankegang,
end som om det havde været hans Hensigt at tiltale Diakonen —
«jeg ved ikke, men noget fattes, det er ikke, som det skulde
og burde være, men hvad . . . hvad er det, som mangler?
En Konge sidder jo paa Sankt Eriks Throne med lovligt
Kongedømme, og han er omgiven af Riddere og Biskopper,
saaledes som Loven foreskriver, og Bonden sidder paa sin
Gaard og pløier sin Jord, og Tingene gaar sin Gang som
fordum. Hvor ligger Feilen skjult? — Er vor Tid værre
eller bedre . . . ganske vist bedre; thi de Forandringer, som
er skeet, er blevne gjorte for at afhjælpe et trykkende Onde
. de udenlandske Konger, de udenlandske Herrer, de uden-
landske Sæder . . . alt overgaaende, alt tilfældig. Vi har nu
havt henved 40 Aars indre Ro, men slig Klage har man
neppe før hørt fra disse Bygder . . .»
Biskoppen blev taus, og hans Blik svævede atter drøm-
mende over Mælaren, der. blev mere og mere mørk mod den
opstigende Tordensky.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
