Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
biskop Arnold. Han ligger der paa Arnø, og jeg har hørt
- Folket sige, at han ikke mere skal kunne vente at faa en
frisk Dag. Men sørgeligt er det at høre Menigmands Tale,
at arrigere Skurk har aldrig nogensinde været Præst. Hans
Sygdom skal være uhyggelig . . .»
«Ja, ja», faldt Biskoppen ind, «en skammelig Sygdom.
Det er dog mindre dette end den hellige Kirkes Sag, som
fører mig hid. Jeg troede her at skulle træffe min værdige
Broder, Biskop Olof, men han skal just nu være dragen ind
i Uppsala Stift, som hans Folk siger, for at besøge den syge
Erkebiskop paa Arnø.»
«Nu vel, fromme Fader», sagde derved Hr. Krister, «det
synes mig fortræffeligt, om De nu vil gjæste mig paa Ræfvel-
stad, naar De agter at reise efter Biskop Olaf. Jeg skal
sende Bud til ham, at han tager ind hos mig paa Tilbage-
veien, saa kan I der bedst samtale om de hellige Anliggender.
Langt er det heller ikke til Biskop Tomas i Strængnæs . ..»
«Hav Tak for Eders gode Mening Hr. Krister Nilsson!
Kommer ikke Biskop Olaf tilbage, inden Aftenen, vil jeg
imorgen drage afsted, og da skal jeg nok tage Dem paa
Ordet.»
Nu var Bordet fuldsat med Retter af alle Slags, og man
skulde gaa tilbords. Jøsse Eriksson havde intet sparet, og
han fik særlig af Biskop Knut høre sig rost som særdeles
heldig med sin Anretning: uden at bryde med Kirkens Bud og
antagne Ordning i Fastetiden.
De yngre Herrer nærmede sig Fruesiden, og snart ud-
spandt sig i denne Del af Salen en livlig Samtale, hvorved
den ene Lattersalve afløste den anden. Særlig udmærkede
Hr. Johan Kristersson og Hr. Nils Stensson sig, men ogsaa
Hr. Karl Knutsson blandede sig i den livlige Spøg, som her
førtes, og Fru Ebba Krummedik vilde derved mærke, at hans
Blik helst hvilte paa den skjønne Jomfru Karin Karlsdatter.
Jomfru Karin og Agnes havde sluttet sig til hinanden,
men de var som Nat og Dag. Den første var en lys nordisk
Skjønhed, hvis store mørkeblaa Øine straalede af Liv og Glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
