Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
som han, og i Hovedsagen var det endog altid han, som
skulde fælde Engelbrekt, og siden var han ubestridelig Herre
i Væstmanland og Dalarne.
Han begyndte endog at føle en vis Tilfredshed med den
Vending, Sagen havde taget. Blot to Ting kunde indtræffe:
enten marscherede Bønderne tilbage, eller vilde en Beleiring
af Slottet finde Sted. Men hvad som end hændte, saa skulde
Jøsse Eriksson vinde derpaa. Et tredie kunde han ikke
tænke sig.
«Naar fik De først Kundskab om Bondehæren?» sagde
han pludselig til Johan Wale, der den hele Tid havde staaet
ved samme Vindue, hvor kort forud Grev Hans skuede ud
over Folkehobene udenfor Slotsporten.
«For en Uge siden», svarede han, «alt har gaaet saa
stille for sig. Jeg sendte strax Bud til Dem, men, som jeg
nævnte, Svenden kom tilbage med uforrettet Sag, intetsteds
fandtes en Gjennemgang hid ned.»
«Og hvorfor har de fordømte Bønder nu draget afsted >?»
«Skatten, som De lod opkræve . . .!»
«Er de da fra Forstanden, disse Barkædere? Mener de
da, at Kongen ikke skal have nogen Skat af denne Landsdel?
Men vent, Engelbrekt . . . du skal, ved St. Knut, faa lære
dig vakkert at blive hjemme, om end ikke alt gaar efter
din Vilje!»
Han begyndte ved disse Ord at gaa op og ned i Salen
med Hænderne paa Ryggen. Johan Wale, der allerede flere
Gange havde staaet i Begreb med at afbryde ham, men først
villet afvente en ret beleilig Anledning, lagde nu, da Jøsse
Eriksson under sin Vandring kom tæt forbi ham, sin Haand
paa hans Skulder og sagde halvhøit:
«Har De ikke selv, Foged, denne Gaades Løsning i
Hænderne?»
Fogden saa op og spændte sine Øine i Taleren, som
om han ikke havde forstaaet et Ord.
«Det, en Mand har kjært», fortsatte Johan Wale, «det
beherskes han af . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
