- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
375

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KONGEBRBEVET. 375

efter eders Vilje, saa længe mit Hjerte slaar, om I saa hug
mig sønder Stykke for Stykke.»

«Du sagde det selv, elendige Oprører, det skal blive din Lod,
om du ikke efterkommer min Vilje . . . Haand og Fod og
Arm og Ben, Stykke for Stykke skal du sønderlemmes, blot
din høire Haand og Arm skal spares tilsidst, og vægrer du
endda, skal denne Haand brændes paa en langsom Kulild.
Har du forstaaet mig!»

«Lige godt, som jeg haaber, I har forstaaet mig!»

Fogden raabte paa Svendene, som stod udenfor Døren,
og de viste sig strax. OQgsaa Mester Jørgen traadte ind; thi
han havde staaet der udenfor i Paavente af snart at faa fæste
Jernringen om sin Fanges Hænder.

«Øxen, Mester Jørgen, Øxen, hvor har du den?» raabte
Fogden til Forvalteren, der til sine Tider havde gjort Tjeneste
som Bøddel og derfor faaet den mere anseede Stilling som
Forvalter eller Borgfoged paa Slottet. «Her forestaar mærke-
lige Sager, og du skal vise din Kunst, Jørgen.»

Mester Jørgen forsvandt, men traadte snart ind igjen for-
synet med en blanksleben Stridsøxe, og der han stod ved
Siden af sin Herre med sit tjafsede Haar og sin brede Mund
samt sine smaa stribede Øine, var han ligesom et Aftryk af
denne.

«Nu, Fange, gjentager jeg mit Spørgsmaal, vil du føie
dig efter min Vilje?»

Med disse Ord, der snarere fræsedes ud end taltes,
rettede Jøsse Eriksson sit Rovdyrsblik paa Herman.

Denne svarede ikke, men hans Blik hvilte majestætisk
paa den grusomme Mand, hvis Raseri øgedes end mere, da
han saa Offeret uden Betænkning lægge sin venstre Haand
paa Bordet ligesom beredt til at modtage Hugget. Ikke en
Muskel bevægede sig i hans Ansigt, ikke en Skygge af Frygt
viste sig i hans Blik, der stadig hvilte paa Fogden.

«Hug til, Jørgen!» hvæsede han frem.

Jørgen løftede sin Øxe fra Gulvet, fattede med begge
Hænder om Skaftet og bøiede sig fremover for at samle sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free