Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Længst henne ved en Bugtning af Veien saaes en enlig
Rytter komme ridende. Han skred langsomt henad Veien.
Hans Hest gik Skridt for Skridt, og han syntes hensunken i
dybe Tanker. Tøilerne hang løse paa Sadelknappen, og
Armene laa i Kors over Brystet. Han bar en mørk Dragt,
og paa Hovedet havde han en sort bredskygget Hat. Lyse-
brune Kravestøvler bedækkede hans Fødder.
«Ser jeg ret», fortsatte Nils Stensson, «saa er det den
lile Bergmand Engelbrekt Engelbrektsson selv. Op, ædle
Herrer, følg mig, Vi tager Manden mellem os her og gjør
ham til vor Fange, om saa behøves, Siden skal Under-
haridlingerne gaa let for sig.»
«Jeg vidste godt, min kjære Svoger ikke skulde tøve at
ramme Øget», udbrød Hr. Ture, og uden at lytte til Raabene
fra de ældre Herrer, sprængte begge Svogrene hen mod den
enlige Rytter, fulgt i Hælene af Magnus Bengtsson.
De havde dog ikke mærket, at i samme Øieblik, som de
fik den enlige Rytter i Sigte, havde strax bag ham en liden
Rytter paa en uanselig Hest vendt om og var pilsnart
forsvunden.
Lyden af de galopperende Heste vakte Engelbrekt — thi
det var virkelig han —. af hans Tanker. Han rykkede
Tømmerne til sig og lod sin Hest blive staaende, idet han
fæstede et skarpt Blik paa de fremadilende Herrer, som han
meget godt kjendte. Disse havde om nogle Øieblikke tilbage-
lagt det Veistykke, som skilte dem fra den lille Bergmand.
Komne frem, standsede de paa begge Sider af Engelbrekt.
Denne kastede øieblikkelig sin Hest til Siden, hvorved
han fik de tre Riddere midt foran sig, og med Haanden paa
Sværdet spurgte han, vendt mod Nils Stensson:
«Det Ridt vil jeg prise, ædle Hr. Nils Stensson. Hurtigere
kunde I ikke ride, om I havde sat Stevne med eders
bedste Ven.»
«Ven eller ikke, saa er I nu vor Mand, Engelbrekt»,
ytrede Ridderen heftigt og trængte ind paa den enlige.
«Derom kan vi tidsnok tale; bedre var det vel, om I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
