Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GREV HANS OG HANS DATTER. 413
VIL
Grev Hans og hans Datter.
Det var stille paa Væsterås Slot, og de nyfigne blandt
Stadens Indvaanere, der langt ud paa Natten gik omkring
paa Gaderne og paa den aabne Plads ved Flodbredden foran
Vindebryggen, undrende over og spørgende om den forgangne
Dags Tildragelser, hørte. blot Lyden af Vagtens ensformige
Gang frem og tilbage paa Muren. Ethvert Lys paa Slottet var
ogsaa slukket; blot fra det Værelse, som man vidste, den
grusomme Foged selv havde beboet, blot fra det Værelse
kastede et Lys sit Skin og sladrede om, at nogen endnu var
vaagen paa Slottet.
Saa var ogsaa Tilfældet. Grev Hans sad deroppe; ogsaa
han var hensunken i Tanker, ligesom Engelbrekt derhenne i
det uanselige Herberge i Staden. Hans Øie hvilte snart paa
et Pergamentstykke, som han holdt i Haanden, snart paa det
med en Dug bedækkede FEgebord, hvor Jøsse Eriksson om
Morgenen med slig Tilfredsstillelse havde seet paa sine Breve
og ladet dem læse af sin Husfrue. Nu var disse Breve borte,
og den røde Borddug. viste ved sine Folder og sin Uorden,
hvor travelt den Haand, der havde sammenrafset Papirerne
og Brevene, havde havt det. Mærker fandtes ogsaa, som
talte om den høieste Grad af Vrede hos den, der havde for-
ladt Værelset. Bordet var oversaaet med smaa Pergaments-
stykker, der øiensynlig havde tilhørt et større Brev, noget
som ogsaa bestyrkedes af nogle smaa Stykker af et Voxsegl.
Brevet var dog ikke blevet revet, men hugget sønder, og
Dugen og Bordskiven bar Mærker af de skarpe Hug.
Det lille Pergamentsstykke, som Greven holdt i sin
Haand, og som var en af de mange, der bedækkede Bordet,
indeholdt et Navn, som, besynderlig nok, var forblevet ube-
rørt af Huggene. Der stod: «Erik Belgsting» paa den lille
Lap. Det maatte have fremkaldt underlige Minder hos Greven.
Han kunde ikke slide sig løs derfra, og mens hans Blik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
