Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON
«Det var godt, at du kom, kjære Melcher Gjordsson !»
vedblev Greven, «jeg behøver just nu en paalidelig Mand, just
en Ven som du; thi til dig kan jeg anbetro mig.»
Den gamle lo saa godt ved Grevens Ord.
«Skildtes vi ikke ad i Ungdommen, Greve», sagde han,
«saa ved jeg ikke, hvorfor det skulde ske nu, naar vi nærmer
os Livets Grænse! Jeg kan nok tro, at Ting af Betydning
er hændt her oppe, eftersom de saa indtrængende har befalet
mig at ride den lange Vei fra Oppensten midt i Vinteren.
Det gaar ikke saa let, naar man har de sytti paa Nakken,
men lige sikkert har jeg hverken spart mig selv eller
min Hest.»
«Tak, tak, kjære Ven!» nikkede Greven venligt.
«Ved Tortuna Kirke mødte jeg de ædle Herrer, som
drog herfra», fortsatte den gamle, «de tog ind hos Præsten
om Aftenen, og jeg forblev der en Stund, eftersom jeg troede
at finde Eder der. Eder fandt jeg ikke, men vel noget andet,
som angik Eder, og det skal De faa vide.»
«Og hvad?»
«De ædle Herrer var meget forbitrede, ogsaa gamle Hr.
Krister og især Biskop Knut. De talte i Vrede om en, som
hed Engelbrekt, ogsaa Deres Navn sattes i Forbindelse med
den Mands . . .»
«Saa . .-. lad høre, Melcher . . . mit Navn og Engel
brekts, siger dur
«Ja, jeg stod ved Trappen til Kirke-Herrehuset, og Bi-
skoppen og Hr. Krister var blevne staaende paa Trappen, og
Biskopen slog Hr. Krister paa Skulderen og sagde: «Det skal
du faa se, Hr. Krister, at Grev Hans paa Væsterås gjør
fælles Sag med Bønderne, Gud bedre, og Engelbrekt. At
have maattet vige for dem, det angrer mig, det kan føre til
et Bonderegimente, der altid er værre end Fogedvældet.
Almuen maa tugtes, og dertil er ikke Grev Hans Manden.
Rigsraadet maa fyre til ham paa Værsterås Slot, at ikke
Kongens Revselse maa ramme os selv.» — Saadant og meget
mere talte den gamle Biskop, og Hr. Krister nikkede lidt imellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
