- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
422

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

429 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Snart saaes han selv paa Trappen, fulgt af Melcher
Gjordsson, og bag ham stod Fru Richissa og Agnes. Greven
vendte sig om paa Trappen og fattede sin Datters Haand.

«Naar jeg nu kommer igjen, Agnes», sagde han, «ved
St. Hans Tider, saa skal du være min raske Pige igjen, Gud
og alle Helgener beskytte dig, kjære Barn!»

Dermed trykte han et Kys paa hendes Pande, trykte Fru
Richissas og Melchers Hænder og steg tilhest.

Lyden af Hestehovene gjenlød dumpt fra Porthvælvet.
Agnes løb ned fra Trappen for at opfange det sidste Skimt
af sin Fader. Ogsaa Greven vendte sig om, just som han
red ud af Porten.

Et Blik, et Nik — og saa var Fader og Datter afsyne
for hinanden.

Dage og Uger gik, og alt forblev sig selv ligt paa Væ-
sterås Slot. Blot Blegheden paa Agnes Kind syntes at til-
tage og derhos den eiendommelige Glans i hendes Blik. Hun
var ikke længer det legende, spøgefulde Barn, hun var en
moden Kvinde, der allerede tidligt havde faaet smage Livets
Bitterhed. Hun havde drømt, hun havde sværmet, hun havde
vævet sin Fremtids Væv saa lys og blaa og solskinsvarm . .
Ak! han vilde nok komme, Ungersvenden, og fornye sit
Spørgsmaal. Og hun lo i Drømme og nød i fulde Drag sit
Hjertes, sin Kjærligheds Vaar. Thi nu vidste hun, hvad hun
vilde vide.

Men saa kom han, Svenden, hendes Hjertens Svend,
men sluttet i Lænker og med Gravens Kulde i sit Blik, Ak!
det var mere, end det arme Hjerte kunde udholde. Deraf kom
Kindens Sne, deraf kom den underlige Glans i hendes Øie.
Vinterens Slør var kastet over hendes skjønne Blommer, og
aldrig, aldrig kunde hun haabe, at dens Magt skulde kunne
overvindes. Det Øie, hvis Varme skulde formaa at smelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free