Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FLYDENDE HOLME. J29
I har det ogsaa, jeg ved det, men jeg vil her for eder og
"alt Folket gjentage min Ed. Jeg vil med eders Hjælp befrie
Sveriges Land fra alle udenlandske Fogder, og førend dette
er gjort, vil jeg ikke stikke mit Sværd i Skeden, eller ogsaa
sætter jeg Livet til, saa høre mig Gud og Sankt Erik Konge.»
«Det sværge vi ogsaa, saa sandt os Gud hjælpe!» gjentog
Mændene rundt om ham, og de dragne Sværd blinkede mod
Solen, og tusinde Stemmer raabte ja og Amen til Engelbrekts
og Mændenes Ord, mens Klokkernes høitidelige Toner fyldte
Luften.
Siden talte Mændene meget sammen i Løbet af Dagen,
om Tiden for Opbruddet og om Samlingsstedet og om, hvad
som forøvrigt var at iagttage. Men henimod Kvelden havde
de - fleste Sognemænd forladt Staden og ad forskjellige Veie
draget hjemover.
Ved Aftensmaden var Engelbrekt alene med sin Hustru
og sit Tjenerskab, men endnu, mens de sad tilbords, traadte
Pater Johannes ind og kort derefter Erik. Den sidste saa
ud til at have vigtige Sager paa Sinde. Hans Kind var rød,
og Sveden dryppede fra hans Pande, men hans ildfulde og
bestemte Blik gav tydelig tilkjende, at han ikke brød sig om
Trætheden.
Da Maaltidet var endt og Bordbønnen læst, øgedes
Drengens Uro. Det var klart, at han havde noget paa Hjerte,
som han vilde meddele Husbonden. Denne syntes dog ikke
at mærke det. Han vinkede til gamle Bjørn, at denne skulde
standse igjen, og Gubben efterkom med sin vanlige Stolthed
sin Husbonds Ønske. ;
«Nu gjælder det, Bjørn», sagde Engelbrekt, «og nu vil
jeg have dig med, Bjørn. Vi kommer til at drage lange Veie,
og Gud ved, om vi nogensinde mere skal gjense Hjemmets
Berg og Kobberrøgen fra vor Hytte. Du maa dog vælge
selv, gamle Ven . . .»
«Vælge», udraabte den stive Mand med en Stemme, der
med Møie hørtes for Graad, og med en Mine, som om han
Sskammede sig over, at han ikke kunde betvinge sin Bevægelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
