Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
då oa od erre EEE HE EE an
DEN FLYDENDE HOLME 433
ningen, men - . . lidet sandsynligt er det, at Svendens Liv
derved vilde reddes!»
«Nei, nei», afbrød Erik livligt, «nei paa den Maade faar
vi ikke Herman igjen. Fogden vilde blot benytte ham som
et Middel til at betvinge Eder . . .»
«Ja», tilføiede Munken, «det kunde let hænde, at den
Pil, som skulde aabne Fæstningens Porte for Sveriges Befrier,
maatte gaa gjennem Svendens Hjerte.»
«Jeg har tænkt ud et Raad», tog Erik beskedent tilorde,
«men den, som skal udføre det, maa have sit eget Liv mindre
kjært end Svendens. Dog tvivler jeg ikke paa, at de findes,
der ligesaa meget for din Skyld, Engelbrekt, som for
Svendens egen, vil følge mig paa min sidste Vandring til
Borganæs Slot.»
«Og hvorledes vil du gaa tilveie?» spurgte Engelbrekt,
idet han satte sig og trak Drengen hen til sig, saa han kunde
se ham ret ind i de troværdige Øine.
«Mit Raad er helt enkelt det, at overraske Borganæs og
tage Fogden tilfange og tvinge ham selv at løse Hermans
Lænker . . . med tyve raske Svende vil jeg udføre det Værk.
Det kan hænde, at vi mister vore Liv, men det har lidet at
betyde, og Fogden skal se, hvor frimodigt én gaar i Døden
for den, man har kjær.»
Engelbrekt reiste sig ved disse Ord af Drengen og lagde
sin Haand paa hans Hoved.
«Gud velsigne dig, Dreng!» sagde han, «og give dig
Lykke i dit Foretagende: Du skal faa dit Ønske opfyldt.
Tyve raske Svende skal du selv faa udvælge blandt mit Folk
her paa Gaarden.»
Jublende af Glæde forsvandt Drengen.
De to Mænd saa længe efter ham, indtil Engelbrekt brød
Stilheden med disse Ord:
«Du skal se, Johannes, at han driver sin Sag igjennem.»
«Dog var det godt», gjenmælte Munken, «om en større
Styrke fulgte ham og var forhaanden . . .>
«Nei, nei», afbrød Engelbrekt, «Drengen har ret, vi maa
Engelbrekt Engelbrektsson. IL : 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
