Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
og laa bag en temmelig høi skovbevoxet Holme, gjorde Erik
et Tegn, idet han lod høre en kort Hvislen, og alle Baade
lagde sig Side ved Side og blev fastbundne til hverandre, saa
at de tilsammen dannede en Flaadebrygge, hvis Forside bestod
af et uigjennemtrængeligt Løvværk. Derved, at de i Midten
liggende Baade var forsynede med høie Træer, skraanede
Løvværket paa begge Sider og lignede paa Afstand en liden
Holme, der laa og svømmede paa Bølgerne. Paa de yderste
Baade var Løvknipper lagte ogsaa langs Vandfladen, saa at
ikke et Aareblad kunde sees forud.
Planen var uden Tvivl god. Paa Borganæs anede man
ikke, at noget alvorligt forestod fra Engelbrekts og Almuens
Side, og man var derfor ikke saa nøie med Vagtholdet paa
Murene. Paa dette havde Erik gjort Regning, og efter dette
havde han opgjort sin Plan. Om Fogden selv i egen Person
fra et af Vinduerne i Fogedbygningen eller Adelshuset, som
den fornemste Bygning i Datidens Slotte kaldtes, havde seet
udover Håfran i den lyse Sommernat, vilde han knapt have
lagt Mærke til den lille Holme, eller ogsaa fundet, at den flød
paa Vandet og flyttede sig fremad. Nu kom derhos Taagen
til Hjælp. |
Den forsigtige Erik lod sig dog ikke derved forlede til
noget Skridt, som kunde have forvoldt et Uheld. Den fly-
dende Holme bevægede sig sagte fremad, og Erik styrede.
Ikke en Lyd hørtes, ikke en Aare løftedes eller sænkedes for
haardt, og saa ofte som det var muligt, holdtes Flaaden skjult
bag udskydende Odder og smaa Næs i Sjøen.
Saaledes var man naaet til den Holme, som laa nærmest
Slottet. Det havde begyndt at blæse, og Taagen begyndte at
lette, saa man hist og her kunde se den blaa Himmel.
Erik lagde Flaaden ind til Kanten af Holmen, saa at
om man fra Muren eller Slottet skulde se den, vilde man
tage den for en Fortsættelse af Holmen. Et Par Øieblikke
laa den her aldeles stille og i Læ for Vinden, saa endog det
skarpeste Øie ikke vilde have anet, at den løvrige Birkedynge
havde skjult et saadant Indhold. Vinden friskede dog paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
