Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Erik syntes at have beregnet alt. UWUden at tabe et
Øieblik, og inden Karlen endnu rigtig vidste, om han drømte
eller var vaagen, havde Erik lagt et stærkt Reb om hans
Knæ og Hals, og surret til saa, at han umulig kunde bevæge
sig. Idetsamme Karlen vaagnede, hviskede Erik i hans Øre,
at den mindste Lyd, som gik over hans Læber, skulde koste
ham Livet. Svenden forblev stille. Erik fuldbyrdede hans
Fængsling ved at sammenbinde ogsaa hans Arme, stak en
Knevel i hans Mund og slæbte ham nedfor Muren, hvor han
lod ham ligge. FEfterat dette var gjort, gik han atter op paa
Muren og hen til den tykke Line, som han fæstede med en
Jernhage ved en Stokende, der sprang frem fra Muren. En
umærkelig Rykning i Linen havde den Følge, at den ene
Skygge efter den anden viste sig paa Muren og forsvandt,
ligesom om en vældig Slange havde dukket op af Håfrans
Dyb og lydløst bugtet sig over Muren.
Noget til Siden for dette Sted laa i et Hjørne indenfor
Muren en Dynge store Stene, antagelig for at bruges under
Forsvar, om Slottet skulde blive anfaldt ved Stormløb. Bag
denne Stenhaug forsvandt Skyggerne. Alt var stille i Borgen,
blot en og anden Gang hørtes den hæslige Raslen af Lænker
ligesom nede fra Jorden. Der för en Gysen gjennem Erik,
hver Gang denne Lyd traf hans Øre, og som en Aand gled han
langs Muren op til Slotsbygningerne. Han var let bevæbnet,
et kort Sværd var stukket ned mellem Læderbæltet, og paa
Skulderen bar han en lang Jernstang forsynet med Hager i
begge Ender.
Han var netop kommen til Taarnet og stod just i Begreb
med at skride over den aabne Gaardsplads hen mod Borg-
stuen, hvor antagelig den største Del af Svendene laa i en
dyb Søvn, da pludselig et gjennemtrængende Trompetstød
hørtes udenfor Borgporten og om en Stund besvaredes af et
andet fra Porttaarnet. Frik trak sig tilbage inderst inde i
Hjørnet mellem et Par store Øltønder og Taarnvæggen, og
en dødelig Bleghed farvede hans Kind. Det var ikke
Frygt, det var en dyb Fortvivlelse. Han tænkte ikke et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
