Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANKTHANSAFTEN 1434, 445
Og den saaledes afsagte Dom begyndte strax at gaa I
- Fuldbyrdelse, men det stærke Øl havde ogsaa et Ord med i
Laget. Inden Visen var tilende, havde alle segnet ned under
Bordet, ogsaa Palne selv. Lange Magnus ravede hen til ham
og gav ham et Spark, hvorpaa ogsaa han forlod Borgstuen,
halede sig opad Loftstrappen og forsvandt i et Værelse ved
Siden af Fogdens. Da Taarnuret slog Et, laa alle paa
Borganæs i dyb Søvn med VUndtagelse af Fangen i
Taarnet.
Trompetstødet vakte dog Magnus, og han skyndte sig
ned paa Gaarden. Det var et Bud fra Melcher Gjordsson og
høibaarne Agnes, der strax ønskede en Samtale med Fogden.
Magnus tog Budbæreren med sig og førte ham op paa Fog-
dens Værelse.
Johan Wale havde halvt beruset hørt Trompetstødet og
reist sig op i Sengen, hvor han laa paaklædt. Da Lyden
af de ankommende naaede ham, stod han op og lykkedes
efter endel Møie at faa tænde en Voxfakkel, der var fæstet
ved en Messingring til Væggen ganske nær Arnen. Dernede
var det allerede lys Dag, men dette Værelse var, som Læseren
vil mindes, paa Grund af sine smaa Vinduer, temmelig dunkelt
og mørkt selv midt paa Dagen.
Da Faklen vel var bleven tændt, gik Fogden hen og
lukkede op, og atter saaes denne hæslige Latter paa hans
Læber, da han saa de indtrædende.
«Du kommer tidlig, Svend?» spurgte han og spændte
sine Øine i den fremmede.
«Vigtige Ærinder tillader sjelden Valg af Tid», gjenmælte
Svenden, idet han rakte Fogden et Brev og tillagde, «Melcher
Gjordsson lader Dem hilse, Fogea, og beder om sikker
Gidsel, ifald De vil se Grevens Datter paa Borganæs.»
Fogden svarede ikke paa denne Tale. Han havde aabnet
Brevet og gjennemlæst det, og derunder antog hans Ansigt
et saa forfærdeligt Udtryk af Had og Bitterhed, og hans Øine
gnistrede saa uhyggeligt, at den fremmede Svend vendte
sig bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
