- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
453

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SANKTHANSAFTEN 14384. ; 453

Faklen var falden ned midt foran Johan Wiale, der havde
strakt ud Foden for at slukke den. Men en af Drengene,
der strax havde ilet frem for at tage op Faklen, havde
seet Fogdens Bevægelse og gav ham, idet han tog op Fak-
len, et Slag med Haanden, saa han tumlede omkuld tæt ved
det halvraadne Lig.

Slaget var døvende, Johan Wale laa ubevægelig ved
Liget, da Eriks og Fangens Blikke fæstedes paa ham.

«Det er min Faders Lig», udraabte Erik, aldeles ude at
sig selv, og styrtede hen mod Fogden, ligesom færdig at give
ham Dødsstødet, der han laa.

Men han staggede sig pludselig, og idetsamme begyndte
Fogden at røre paa sig. Da han havde faaet igjen sin fulde
Bevidsthed, og han mærkede, hvilket forfærdeligt Leie han
havde havt, sprang han op som truffen af et Slag.

«Guds Hævn over den grusomme Morder!» sagde Erik
med høitidelig Stemme, idet store Taarer banede sig Vei ned-
over hans Kinder.

Han faldt derefter paa Knæ foran Levningerne af sin Fader
og gjorde Korsets Tegn over dem og over sig. Nogle Øie-
blikke hengik, hvorpaa han atter reiste sig.

«Nu», sagde han vendt til Johan Wale, «nu skal du
selv løse de fangnes Lænker, først min Herres, Herman
Bermans, og siden min Faders . . . Han skal hvile i indviet
Jord, ser du, Foged! . . . Løs hans Baand, Venner, jeg skal
vaage over ham under Arbeidet!»

Og med draget Sværd stillede Erik sig ved Siden af
Fogden, mens Rebet om hans Hænder løstes. Efterat dette
var gjort, kastede Erik til ham Nøgleknippet.

«Skynd dig, Foged», sagde han, «og tak den almægtige
Gud, at jeg ikke ydermere lader dig binde fast til min Faders
Lig at henraadne sammen med det.»

Fogden var ligbleg og kastede sky Blikke omkring sig,
men disse var mindre rettede paa det dragne Sværd end paa
en tyk firkantet Søile, som stod nær det Sted, hvor Herman
befandt sig. Han vendte sig saaledes, at han havde denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free