Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANKTHANSAFTEN 1434. | 455
Det blev aldeles stille i Taarnrummet, og alle afventede
med Spænding, hvad den befriede vilde sige. Drengen, der
holdt Faklen, løftede denne høit op, saa at dens Skin faldt
paa alle de indeværendes Ansigter.
Herman stod længe med Armene i Kors over Brystet
og saa paa den ligblege Foged.
Søilen! Gjennem den er de forsvundne. (Sid. 457.)
«Ganske anderledes», sagde han, «er vort Møde, end De
havde ventet og udlovet, Johan Wale. Havde De ikke gjort
det Løfte, som De vel mindes, saa skulde jeg endda have
ladet Dem fri for at drage bort fra Sveriges Rige; thi De er
alt for ussel til, at en ærlig Mands Haand skulde røre ved
Dem. Men som det nu er, skal De holdes fangen, til Engel-
brekt faar dømme Dem! Mig har de forfulgt med Svig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
