Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGANÆS BRÆNDER. A57
I Taarntrappen vendte Herman sig og raabfe ned:
«Hold sikkert Øie med Fangerne, til vi faar dem fæstet
til Muren!»
«Taarndøren er stængt», svaredes nedenfra.
Men Herman slog sig for Panden og ilede ned. Fæng-
selsdøren aabnedes, han greb den nu snart udbrændte Fakkel
og styrtede ind i Taarnrummet.
Det var tomt.
Liget laa igjen i sine Lænker, og de, som havde været
Hermans, hang wved den store Jernring i Væggen, men der
var ikke Spor at se af de to Fanger.
Erik havde skyndt sig ned og befandt sig ved Her-
mans Side.
Hans Blik för speidende om i Rummet, undersøgende
enhver Krog, om han dog ikke skulde se de to Fanger. Men
forgjæves. Sluttelig saa han spørgende paa Herman.
Denne stod som forstenet.
«Søilen!» udraabte han.
«Søilen?» gjentog Erik.
«Gjennem den er de forsvundne!. Der er en hemmelig
Gang, jeg blev selv forvaret der nogle Dage for kort Tid
siden. Sikkerlig fører Aabningen til en eller anden skjult Ud-
gang fra Slottet.»
«Undkomne!» hviskede Erik, bleg af Vrede.
IX.
Borganæs brænder.
Tidlig om Morgenen St. Hansaften, mens Dagen endnu
kjæmpede med Natten om Herredømmet, stod Engelbrekt op
fra sit Leie. Han kastede paa sig Klæderne og ilede ud i
Lunden udenfor Huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
