- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
496

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON. %

«Og har jeg noget, som tynger paa mit Sind», gjenmælte
Ridderen, «saa hjælper det nok ikke stort at tale om det!»

«Kanske dog», vedblev den vordende Erkediakon, «tal
frit ud, jeg vil gjerne lægge et godt Ord ind for Deres Sag
hos min Fader, om saa er, at han kan hjælpe, og det ved
jeg, han gjerne vil for Frændeskabets Skyld.»

«Kan Deres Fader laane mig den Pengesum, jeg behøver»,
svarede Ridder Bengt, «saa vil jeg velsigne den Stund, jeg
mødte Dem og De førte mig hid.»

«Det tror jeg, han kan, og vil De, saa skal jeg ordne
den Sag for Dem . . .»

«Oprigtigt takker jeg Dem, ædle Frænde, og de skal altid
gjøre Regning baade paa mig og min Søn, om De nogen-
sinde behøver en Vennetjeneste igjen.»

«Det kunde jeg snart nok trænge til», ytrede Sigge Ulfs-
son, «og De kunde vel lade et godt Ord falde for mig hos
Deres Farbroder, Biskop Knut i Linkøping, om Erkediakon-
dømmet her i Strængnæs, som hans Broder og Deres Far-
broder Nils Bosson har oprettet, og som nu skal besættes.
Han er min nærmeste Frænde og har desuden meget at sige hos
Biskop Tomas, og er det sandt, hvad som fortælles, at den
ærværdige Fader Biskop Tomas skal være Engelbrekts Ven,
mere end hvad ønskeligt var, saa turde det ikke være uhen-
sigtsmæssigt for Herrerne at have en Modvægt mod Bonde-
høvdingen i Biskoppens eget Domkapitel.»

«Der har De min Haand, Hr. Sigge Ulfsson! hvad jeg
formaar, det vil jeg af Hjertet gjøre for Deres Skyld.»

Hr. Sigge fjernede sig, og de to Herrer blev ladt
alene.

De var dog i en Sindsstemning, der ikke tillod dem at
overlade sig i Søvnens Arme. Den ældre Herre gik med
tunge Skridt op og ned i Værelset, medens den yngre sad
med udstrakte Ben og foroverbøiet Hoved, idet han ubevidst
pillede sønder en Blomme, han havde taget fra en Rosenbusk
paa Gaarden, idet de gik fra Riddersalen til det Loft, hvor
deres Soveværelse var beliggende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free