Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
594 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
«Af Betydning eller ikke», vedblev Engelbrekt, «saa maa
jeg dog vide det. Hvad Tjeneste har du paataget dig at
gjøre Ridder Bengt, som han vil lønne saa. høit, at han der-
for skjænker dig en af sine Gaarde?»
«Maa Gud og alle Helgener tilgive mig, om jeg røber
Ridderens Hemmelighed, eftersom du ikke tror mig, naar jeg
siger, at mit Hværv er af ingen Betydning for Riget . . . jeg
rider i Elskovshværv !»
«I Elskovshværv for Ridder . . .>»
«For Ridder Bengts Søn», udfyldte Fangen, «for Hr.
Magnus Bengtsson.»
«Særdeles stor Vægt maa da Ridder Bengt lægge paa
det Ærindes Fremgang at dømme efter den udlovede Belønning.»
Engelbrekt havde ingen Lyst at fortsætte videre Spørgsmaa-
lene om en Sag, der var af en saa privat Beskaffenhed. Han
tilføiede: «det Ærinde kommer dog ikke mig ved.»
«Men jeg agtede mig i det Ærinde til Engelbrekt» ved-
blev Fangen. «Jeg vilde først faa Underskrifter af Ridderens
Frænder, eftersom det er en Odelsgaard, han har lovet mig,
og siden stod min Færd til dig.»
«Til mig?» udraabte Engelbrekt, «gik dit Elskovsærinde
til mg. 20
«Eftersom du har gjort dig til Vægter for Jomfruburene,
saa vilde jeg vide, hvor jeg skulde finde Hr. Magnus’ Brud.»
Engelbrekt saa paa Svenden, som om denne skulde have
mistet Forstanden. Skriveren syntes tvivlraadig, om han
skulde gaa længer i sine Spørgsmaal, og en Skygge af Mis-
tillid til sin forud fattede Mening opstod hos ham. Men han
forkastede denne Tanke som urimelig og tilføiede:
«Det er til Greven af Ewerstens Datter, Hr. Magnus
Bengtsson frier, og du ved vel, at Greven har givet sit Sam-
tykke . . .»
Paa ingen af de indeværende gjorde denne Ytring en
saadan Virkning som paa Herman Berman. Hans Ansigt
blev marmorblegt, og hans Blik syntes at ville gjennembore
Skriveren. Den eneste, som forblev ubevægelig, var Munken,
EV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
