- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
537

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I VADSTENA, 537

son, hvorom her er Spørgsmaal . .. jeg hører Dem derfor
gjerne.

«De skal da tage som Udgangspunkt Oprørerens egne
Ord om Loven, som han siger sig at ville forsvare . ... Rigets
Raad kan kalde ham ind for sig, og han vil komme, eftersom
han ikke kan bryde god gammel Skik, som han siger ..
Kommer han, saa har I ham i eders Vold . . .»

«Og kommer han ikke», hørtes Biskoppen afbryde.

«Byd ham i Kongens Navn, hvilket af Rigets Slot han
vil vælge, byd ham det, og lav det saa, at I har vederheftige
Vidner paa hans Svar, og han skal komme, og I skal be-
handle ham, som en Oprører fortjener.»

«De mener da, at han skal tage imod Tilbudet?»

«Jeg er sikker paa det, og da har I deri Beviset for,
at han af egennyttige Beregninger har bragt Rigets Almue i
Vaaben mod sin rette Herre og Konge. Biskop Sigge har
jeg talt med om. Sagen, ogsaa med Hr. Berger Trolle, og de
har fundet mine Raad gode . . .»

«For Rigets og for Fredens Skyld er de visselig gode,
Johan VWale.»

En høitidelig Sang af Nonnerne, der gik i Procession
hen til det modsatte Kor, tog bort Lyden af de samtalende,
og Munken trak sig hastig tilbage og forsvandt i den dybe
Skygge bag en af Søilerne. Da Sangen var slut, og Non-
nerne atter havde forladt Kirken, aabnedes Skranken til
Nonnernes Bederum, og Biskoppen og den endnu i sin Kappe
indhyllede Johan Wale gik frem gjennem Kirken. Ved den
store Gang, hvor man kunde se Helgenskrinet ved Høialteret,
gjorde baade Biskoppen og Fogden Korsets Tegn og gik
derpaa med hurtige Skridt ud af Kirken.

Derinde blev det med ét stille og høitideligt. Det var,
som om Tonerne af Søstrenes Sang var blevne tilbage der
oppe under Hvælvet for at indvie til Ro de hedengangne i
sine Hvilekamre. Og Maanens Straaler legede omkring
Alterne og de mange Helgenbilleder og over Gravstenene og
dannede Ring ved Ring, dog stadig vexlende Plads, ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free