Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I VADSTENA, 543
om nogen forsøgte at stige frem derfra, men faldt tilbage
mod Muren.
«Det var mit Haab», fortsatte den skriftende, «det var
mit Haab, da jeg fulgte min Frænde, Grev Hans af Ewersten,
hid op, at træffe min Mand og omtale alt saavel for ham
som min Søn . . . og jeg har truffet dem, men . . . kanske
laa der Synd i dette Haab, kanske har Guds Moder villet
straffe mig allerede for mine blotte Bønner . . . Nu ved De
alt, Moder . . . kan De give mit Hjerte nogen Trøst, saa
henstiller jeg det til Dem . . .»
Dermed sank hun paa Knæ for Abbedissen, der med
mildt Alvor strakte ud sine Hænder over hendes Hoved og
med høitidelig Røst tog tilorde:
«I Kraft af den Magt, som af den hellige Fader i Rom
er bleven mig forundt, som Forstanderinde for dette hellige
Søster- og Broderskab, hæver jeg enhver Skygge af Synd
fra dit Hjerte og nedkalder over dig Guds Moders og alle
Helgeners Velsignelse! Staa op, min Datter», tilføiede hun
derefter og fattede den knælendes Haand, «staa op, min
Datter, og vær frimodig. De har været meget hjemsøgt i
denne Verden . . . Guds Moder og den hellige Birgitta har
allerede her begyndt sit Arbeide at tvætte Dem ren fra denne
Verdens Ondskab. Deres Vandring gjennem Skjærsilden vil
blive kort.»
Med disse Ord reiste hun op den knælende og trykkede
et Kys paa hendes Pande, hvorefter hun atter bøiede sin Arm
om hendes Liv og førte hende stille ud af Kirken.
Men ved Foden af en Søile laa Munken udstrakt, som
om han var falden omkuld, da han havde villet skynde sig frem
fra Skyggen, hvor han havde befundet sig. Hans høire
Haand var haardt trykket mod Hjertet, og den venstre var
udstrakt, som om han i Faldet havde villet fatte nogen.
Klostrets Klokke tilkjendegav, at Midnatten var inde, og
derunder traadte gjennem en af Kirkens Døre en liden Skare
Munke ind med tændte Lys for at holde Messe ved nogen
af de Afdødes Grave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
