Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Kong Erik om ufortøvet at komme hid til Sverige og selv rense
væk det Ugræs, som nu Bondehæren har taget ivei med.»
Men hans Ord fandt ingen Gjenklang hos Mængden, og
Biskop Sigge talte vidt og bredt om Oprør, og at man ikke
var en Folkeopvigler nogen Tro skyldig. Tilslut seirede deres
Mening, og man besluttede i Overensstemmelse med Hr. Bir-
gers Forslag at affatte en Skrivelse til Engelbrekt og indstevne
ham for Raadet inden 24 Timer.
Denne Beslutning bragtes strax til Udførelse. Skrivelsen
affattedes og underskreves, og en Svend indkaldtes for at over-
bringe Engelbrekt den ved Ringstaholm. Dermed var nu Raad-
slagningen for denne Dag endt, og det blev en Stund aldeles
stille i Salen, ligesom om enhver ventede paa, at Biskop Knut
skulde opløse Forsamlingen. Da hørtes med ét Lyden af
mange hundrede Hestehove, der fra alle Hold nærmede sig
Torvet udenfor det Hus, hvor Herrerne befandt sig. Birger
Trolle, som sad indtil et af de Vinduer, der vendte ud mod
Torvet, reiste sig og saa ud. De andres Blikke fulgte ham,
og de saa, hvorledes han blegnede.
«Hvad er det, Hr. Birger?» spurgte Biskop Knut.
«Torvet fyldes af bevæbnede», svarede Ridderen, «ser jeg
ikke feil, er de alle Bønder.» |
Herrerne saa bestyrtede paa hverandre, og derunder hørte
de heftige Skridt gjennem Loftssvalen nærme sig Døren.
Inden de fik samle sig, aabnedes denne, og Engelbrekt traadte
ind i Værelset.
Vi kan lettere forestille os end beskrive det Indtryk, som
hans Optræden gjorde paa Herrerne ved Bordet. Og hvad
som mest af alt for Øieblikket berøvede dem al Besindelse
og Handlekraft var, at alt Overmod og al Trods saa helt og
holdent var borte fra dette Ansigt, der saa roligt og uforfærdet
saa dem imøde. Der laa endog et vist Træk af Sørgmodighed
udbredt over dette Ansigt, da Manden traadte hen til Bordet og
hilste Rigets Raad.
«Neppe havde I vel ventet», begyndte han derefter, «at
se mig optræde her iblandt eder, men jeg haaber til Gud og alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
