Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
I VADSTENA. ; 551
brekts Optræden og anse hans VYtringer, om end skarpe,
saa dog som Bevis paa en indre Følelse af Frygt, som de
djerve Ord skulde skjule. Blot et kraftigt Ord, der vidnede
om virkelig Magt og derefter en Appel til Mandens Retsfølelse,
saa vilde baade hans Sag og han selv være hjemfalden under
Raadets Dom og den allerede fattede Beslutning blive virke-
liggjort! I sin Iver for at vinde Seier glemte Biskoppen
ganske den bevæbnede Skare udenfor, der utvivisomt vilde
storme Bygningen, om der blot rørtes et Haar paa Heltens
Hoved. Kanske indbildte han sig ogsaa, at denne Masse vilde
lade sig behandle efter Behag, naar bare Hovedet var borte.
«Nei!» udbrød han med skarp Stemme og et straf-
fende Blik, «nei! vi vil holde fast ved vor Ed. Ikke er
det tilladeligt øieblikkelig at sætte sig op mod sin Herre og
Konge, fordi om dénne paa en eller anden Maade maatte have
forseet sig. I saa Tilfælde kunde ingen Øvrighed bestaa.
Enhver Mand er ikke skikket til at optræde som Kongens
Dommer og fatte Bestemmelse om, hvorvidt Kongen bør af-
sættes eller ei! Menneskene vil» — tilføiede han derefter med
større Mildhed — «overhovedet ikke kunne komme ud af det
med hverandre, medmindre man gjensidig bøier sig i mangt
og meget og tager Hensyn til hverandre, og naar det nu en-
gang er Saa, at man maa finde sig i meget af en ligestillet,
hvor meget mere maa man da ikke taale og fordrage af sin
Herre og Konge, saa fremt man nogen Tid vil have stadigt
Regimente. Man maatte stundom lyde em Tyran forat undgaa
mange Tyranner. Der hvor intet Herreskab er, der gjør enhver,
hvad han lyster, og saaledes bliver der mange Tyranner.
Derfor er det bedre at lide og taale med sin rette Herre og
Konge, end at blive undertrykket af mange.»
Men Biskoppens lange Tale forfeilede al Virkning paa
Bondehøvdingen. Hans Blik blev ikke nedslagent, han syntes
at ville granske ethvert Smuthul i den Mands Hjerte, der
kunde tale til ham saa. Nogen Gjendrivelse i Ord fortjente
ikke Biskoppens Ytring; den var uden Betydning for den Mand,
der havde seet, hvor villig Bonden havde været til at lide og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
