Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRISTEREN. 565
Den følgende Dag fandt den store Sammenkomst Sted.
Engelbrekt optraadte for den forsamlede Østgøta-Almue, rede-
gjorde med den enkle, kraftige Veltalenhed, som var ham eien-
dommelig, for Aarsagen til hans og Dalkarlenes Udrykning
fra deres Bygder til Fosterlandets Befrielse fra Udlændingernes
Vilkaarlighed og grusomme Regimente og spurgte, om Øst-
gøterne vilde forene sig med ham og Rigets øvrige Almue.
Et stormende Ja blev Svaret paa hans Spørgsmaal her
som - overalt, hvor han havde draget frem og gjort samme
Spørgsmaal. Fortrykkelsen var lige stor over det hele Rige,
skjønt man ingensteds havde vovet Modstand som i Da-
larne. Og ved den Forøgelse, Bondehæren nu vandt, da Øst-
gøterne sluttede sig til, blev det muligt for Engelbrekt at
bringe til Udførelse en Plan, som han allerede længe havde
næret for at fremskynde Befrielsesværket. Han delte nemlig
den store Hær i tre Afdelinger, af hvilke enhver skulde operere
for sig selv og siden støde sammen ved den vestlige Grænse.
Om denne Plan havde han ved flere Anledninger talt og
tillige i sin Almindelighed udpeget den Vei, som enhver Af-
deling burde tage, men han havde aldrig udtalt sig om, hvem
han vilde sætte til Høvdinger for disse Skarer. Derom var
en og anden Gang blevet talt blandt de fornemste Mænd i
Hæren, de, der stod Engelbrekt nærmest, og man havde altid
taget for afgjort, at Erik Puke skulde anføre den ene Afdeling
og muligens Jøsse Nilsson den anden. Engelbrekt havde der-
imod aldrig selv villet ytre sig derom.
Nu var Erik Puke dragen til et andet Hold, og man be-
gyndte at hviske om den unge, raske Herman Berman, der
var hele Hærens Yndling. Men mange ansaa ham for ung
for et saa vigtigt Hværv. Selv tænkte han knapt nok derpaa,
ihvorvel hans Hjerte svulmede af stolte Drømme om Daad og
Ære hver Gang Høvdingskabet nævntes. Kanske stod der
ogsaa ved Siden af disse Drømme en, som hviskede om en
Belønning af en lifligere Beskaffenhed — en Belønning, hvortil
Heltebedrifterne skulde bane ham Vei. Haabet er Ungdommens
bedste Eiendom, og hvor der findes et aldrig saa lidet Glimt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
