- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
568

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

568 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

«Og allerede idag bryder vi op», tilføiede Engelbrekt,
«enhver til sit Hold.»

Mændene fjærnede sig lidt efter lidt, og Herman Berman
og Jøsse Nilsson havde meget at gjøre for at faa alt i Orden
til Opbruddet. Ud paa Fftermiddagen var dog Herman Ber-
man færdig, og nogle Afdelinger af hans Hær var allerede
afmarscherede. Kort efter saa man ogsaa Jøsse Nilssons Af-
deling begynde at bryde op. De to Høvdinger selv indfandt
sig hos Engelbrekt for at tage Afsked før Afreisen. -

Erik holdt Brand, mens Herman gik ind i Herberget.
Engelbrekt var ene. |

«Tak, Fosterfader !» sagde Herman og fattede Engelbrekts
Haand.

Engelbrekt holdt længe hans Haand i sin og betragtede
det aabne ærlige Ansigt, hvorover Glæden og Haabet bredte
en øieblikkelig Flom af Lys.

«Ofte har du spurgt mig, Herman», sagde han, «og jeg
har ikke svaret. Men drag afsted med freidigt Mod . ..
Kanske skal du faa vide Svaret efter fuldført Hværv af mig
eller . . . nogen anden.»

Dermed skjøv Engelbrekt med mild Magt Fostersønnens
Haand fra sig. Herman tøvede, og et Spørgsmaal laa kildrende
paa hans Læber. Men Engelbrekt vinkede med Haanden.

«Stig tilhest, og rid fort afsted til Rumlaborg, Herman!
I Vestergøtland træffes vi igjen.»

Nogle Øieblikke efter førte Brand sin Herre i den hurtigste
Galop ud af Staden.

Engelbrekt selv dvælede længst. Først efter at hans
egen Hær var dragen bort, gjorde han sig rede at forlade
Herberget tilfods og saaledes endnu en Stund opholde sig i
den store Stad.

«Nu slaar Klokken syv i St. Ægidius!» sagde Ulf gjen-
nem den halvaabne Dør, og Engelbrekt gik ud paa Gaards-
pladsen.

Hans Udseende var alvorligt og høitideligt.

«Alle Sjæles Kapel?» ytrede han spørgende til Ulf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free