Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PILEGRIMEN. 571
men lige varmt brændte hans Hjerte for det sande og rette,
for Frihed og Fædreland, ogsaa efterat han selv saa haardt
var bleven stødt ud af sit Livs Paradis. Den Forbrydelse,
som den forfærdelige Vished om hans Ulykke, drev ham til,
havde gjort ham fredløs, havde holdt ham skjult for Verden
i en Dominikanermunks Kappe eller blandt Grubearbeidere
dybt under Jorden. Hans Barndomsven, den redelige, trofaste
Engelbrekt, havde været hans eneste fortrolige, og til ham
havde han overladt sin Søn. Saaledes havde Aarene gaaet
og Glemselens Slør faaet Tid til at bredes over det svundne,
da de Hændelser indtraf, hvorom. denne Fortælling dreier sig.
Synet af hans Ungdoms Brud, Menedersken, havde med
ét vakt alle de gamle Lidenskaber til Liv igjen, indtil pludselig
Aabenbarelsen i Vadstena Klosterkirke havde vist ham, at han
havde været en Legebold for sin egen Indbildnings blinde Spil.
Det Slag, som rammede ham, var haardt, men det opløste i
en fuldkommen Samklang de skjærende Mislyd i hans Sjæl.
Forsoning og Død — var nu hans Hjertes helligste Længsel.
Den fromme Abbedisse, der havde indfundet sig i Kirken,
kort efter at hun havde ledsaget den syge til sit Værelse,
havde forstaaet at redde Johannes af det Fangenskab, som
truede ham, da Munken opdagede ham i Kirken, og til sin
Forfærdelse fandt, at det var en forklædt Mand. For hende
var det let at sætte sig i Berørelse med den fangne, der ikke
tøvede at skaffe sig de Underretninger, han ønskede. Men
desforinden havde allerede Fru Richissa forladt Vadstena for
at møde Grev Hans; noget mere havde ikke Abbedissen
kunnet oplyse. |
Med tunge Skridt forlod han det lille Kapel i Søder-
køping og vandrede henad Veien i sydvestlig Retning i Haab
om her paa en eller anden Maade at faa rede paa, hvad Vei
Greven havde taget, eftersom hans og Grevens Maal i visse
Henseender var det samme.
Herved kom han mod sin Vilje til at drage samme Vei
som hans Søn, denne Søn, for hvis Vel han vilde give sit
Hjerteblod, men hvis Aasyn han vilde nægte sig, som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
