Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PILEGRIMEN. 575
er en Mand af Ære og altid har søgt at virke til bedste for
det fattige Folk, vilde nu drage ned til Vexiø for at tale
med den ærværdige Erkediakon og gjorde derfor i egen
Person den ædle Frue Selskab til Jønkøping. De var komne
hid, da Fogden selv og en Skare Svende kom ridende. Jeg
kan fortælle alt, saaledes som det gik til, thi jeg fulgte den
ærværdige Sognepræst, og det staar saa levende for mig, som
om det hændte just nu.»
«De kommer netop i rette Tid!» raabte Fogden til
Sognepræsten. «De har altid været en Bondeven, og som
saadan bør de foregaa dem med et godt Exempel og færdes
tilfods. Omkring Rumlaborg findes ikke, mig vitterlig, en
Hest paa mange Mil, uden Deres . . . De skal derfor give
mig den for Kongens Regning.»
«De glemmer, Foged, at De taler til den hellige Kirkes
Tjener, og knapt nok tror jeg, at De kan mene, hvad De nu
siger, skjønt de med Urette har været Herre her en lang Tid.
I den hellige Kirkes Navn, lad mig og mit Selskab faa reise
i Fred!»
«Dermed vilde den uforfærdede Herre ride videre, men
Fogden fattede hans Hest, og en af Knegtene kastede ham
selv ud af Sadlen, saa han slog Hovedet mod en Sten.
De kan endnu der se Blodet.» Den - gamle pegede paa en
Sten tæt ved den døde Hest. «Den ædle Frue udstødte et
Skrig af Forfærdelse, men Fogden fattede ogsaa hendes Hest
ved Bidslet, men da han saa, at Dyret var gammelt og
udueligt til Fogedtjeneste, stak hån sit Sværd i Hestens
Bringe, og Dyret styrtede til Jorden med sine kloge Øine
stirrende paa sin Bøddel, som om den havde forstaaet, hvor
grusom han var.»
Pateren udstødte et Raab og greb Gubbens Haand saa
haardt, at denne saa baade forundret og forskrækket paa ham.
«Og den gamle Frue?» spurgte han med en Tone, som
om Livet var afhængigt af Svaret, «den gamle Kvinde?»
«Fogden skoggerlo til hende saa uhyggeligt, som Troldene
ler dernede i Skuru Gade. Men just da han lo som bedst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
