Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
578 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
af de Mænd, som stod omkring dem, havde Taarer i Øinene,
og jeg . . . jaja . . . De græder, ogsaa De, og det kan De
godt gjøre uden at skammes. Nu kan en dog græde af
Glæde ogsaa, thi nu er nok Timen slagen for Fogden paa
Rumlaborg !»
Det er vanskeligt at sige, hvem som led mest, Pateren i
dette Øieblik, eller Fru Richissa, da hun reddedes af sin Søn.
En Feberkulde rystede den høie Skikkelse. Han stod der
og syntes hverken at høre eller se, skjønt ikke et Ord und-
gik hans Øre, og skjønt Ordene antog Form og Liv, og
Handlingen udførtes, om end ikke foran ham. Men store,
klare Taarer perlede nedover hans Skjæg.
Sluttelig, da Gubben lod af at tale, faldt hans Blik paa
Hesten, og Taarerne fra hans Skjæg regnede ned over Dyret,
som, der det laa, fremkaldte rosenfarvede Billeder fra hans
Ungdoms og Kjærligheds Solskinsdage midt i Vinterkulden og
Dødsstilheden i det flyende Øiebliks Ve.
«En Spade, gamle Mand!» udraabte han. «Dette Dyr
her faar ikke blive et Bytte for Rovdyrene.»
Og Gubben hentede en Spade fra en nærliggende Gaard,
og snart var Arbeidet i fuld Gang.
«De kjender da den ædle Frue?» spurgte den gamle
derunder.
«Ja . . . ja, jeg kjender hende, og denne Hest her har
jeg selv alet op, og Saa vidt jeg ved, har den aldrig baaret
paa sin Ryg nogen anden end den Kvinde, som nu afventer
Grev Hans paa Oppenstens Slot.»
«Der er hun allerede», vedblev den gamle Bonde, «og
hendes Følge er allerede kommet tilbage, og hvis jeg ikke
er bleven altfor daarlig underrettet, er de i Aften med at
storme Rumlaborg og trække Fogden for Retten . . . Hører
De, hører De, Fader, man slaar paa Trommerne og blæser i
Stridshornet. Nu er Stunden kommen!»
De tog sig en liden Hvile paa sine Spader, hvorefter
de gjenoptog Arbeidet med dobbelt Kraft. Da den gamle
tro Tjener vel var kommen i sin Grav, gik de to Mænd op
—====msae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
