Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAA OPPENSTEN. 595
syg og mnedbrudt, som De nu, og man kom til, mig og.
Sagde: din Datter staar her udenfor og længes efter For-
soning . . ”Hvad burde jeg gjøre . .=.»
Et vemodsfuldt Smil lagde sig over Fru Richissas Ansigt,
skjønt Alvor boede i hendes Øine. Det saa ud, som om
hun havde forstaaet sin Frændes Ord bogstavelig, men inden
hun fik Tid til at svare, spurgte Greven atter:
«Hvad vilde De gjøre i et sligt Tilfælde, min Frænke?»
«Hvad jeg vilde gjøre . . .? Det samme som mit Hjerte
siger mig, at ogsaa De skulde gjøre, Grev Hans . . . glemme
og tilgive!» |
«Men om nu et sligt Tilfælde var indtruffet med min
Hustru?» ad
«Glemme og tilgive!» gjentog den milde Stemme, men
Blikket var ikke længer saa klart, og en Rysten syntes at
gjennembæve hende. Hun tillagde: «De fører mig derved
ind paa min egen Livsbane, min Frænde . . . ogsaa jeg har
søgt og sukket efter Forsoning, men ak . . . den Glæde er
flygtet fra mig ... De har kanhænde Grund til at minde
mig om denne Sag, men tro mig, Frænde .*. . den ligger paa
mit Sind Nat og Dag . . .!»
«Og om han, som De har længtet efter . . . om han nu
skulde komme . . .>
Greven fik ikke udtale Sætningen. En Straale lyste ud
af Richissas Øine, og hun sank tilbage mod Stolen, som om
just nu den Formel var bleven udtalt, der var mægtig at
løse hendes Aand fra Støvhytten.
Foran hende laa Johan paa Knæ og trykkede krampagtig
hendes Klædefold mod sit Ansigt.
Men ligesom i Vinternatten Nordlysets Flamme synes at
blegne og dø hen og forsvinde, for saa med fornyet Kraft at
komme igjen og overraske den undrende Beskuer med sin
Glans, saaledes tændtes atter Luen i det sluknede Øie, der
smilede saa fuldt’af Liv, saa rigt og varmt af Kjærlighed.
Hun strakte ud sine Hænder og omfattede det sænkede
Hoved, som hun sagte løftede op, saa hun kunde se ind 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
