Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
Å BE AE bk
PAA OPPENSTEN. HO I
«Tal ikke saa strenge Ord, Johan», hørtes en mild Stemme
halvhviske, «og tilregn ikke dig, hvad som er blevet forvoldt
af ublide Magter . . . Se, jeg dør tilfreds! Guds Moder har
hørt min varmeste Bøn, at staa ren for dig, inden jeg vandrer
herfra. Og ved Livets Grændse, i Dødens Porte ... der
bliver Livets Farver ganske anderledes. 0, hav Tak du
hellige Guds Moder, og se ikke vred paa mig, om jeg har
fordret formeget ... om jeg endnu i denne Stund med
Bønhørelsens Rigdom i mit Hjerte kjender en Længsel
endnu .. . en Længsel efter at slutte min Søn i mine Arme,
at velsignende se ham, inden Øiet brister i min sidste Stund.»
Herman blev som en Billed$tøtte. Han vovede knapt
at aande. Han vidste ikke, om han virkelig hørte, hvad han
hørte, eller om ikke alt var en Drøm, en Leg af hans op-
jagede Fantasi, foranlediget af den gamle Fogeds Tale. Men
en Magt, som han ikke kunde modstaa, drev ham til at
gaa videre.
Han viste sig paa Dørtærskelen, han styrtede frem, og,
badet i Taarer, hvilte hans Hoved næste Øieblik i Moderens
Skjød. |
Indtrykket paa den syge var ganske uventet. Hun var
saa fortrolig med Tanken paa sin Søn, hvem hun havde seet
saa mange Gange og hørt saa meget om, uagtet hun at
Kjærlighed til ham og .sin Mand havde kuet sin moderlige
Stolthed og det naturlige Begjær eller Behov at give sig til-
kjende og modtage de kjære Beviser paa sønlig Kjærlighed og
Hengivenhed; hun var tillige nu saa helt og holdent oppe i
det vidunderlige, at Synet af Sønnen forekom hende helt
enkelt som et Svar fra den hellige Jomfru, et Bevis paa
Bønhørelse. Vistnok fugtede hede Taarer hendes blege Kind,
visselig skjalv hun i hele sit Væsen, men det var ikke Virk-
ningen af en knusende Overraskelse midt i den mest ublandede
Lyksalighed. Det var en Solstraale, som brød frem fra de
sorte Skyer, som havde bedækket hendes Levnets-Himmel,
og som nu ved Livets Aften omgav hende med den hele
Varme af opfyldte Forhaabningers Fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
