Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVEM VAR KONGEN? 605
Opholdet ved Oppensten blev ikke langvarigt. Fru
Richissas Lig førtes allerede den følgende Formiddag til
Aasarps Kirke, og saavel Grev Hans og Engelbrekt som
Herman og de fornemste Høvdinger i Hæren fulgte Liget i
høitidelig Procession.
Men Oppensten Slot maatte rives, og Grev Hans, som
ikke kunde gjendrive Engelbrekts anførte Grunde for denne
Handling, var villig til at søge sig Skadeserstatning hos
Kongen. En Raadslagning blev derpaa holdt, og Grev Hans
med sit Folk drog opover mod Stockholm, mens Engelbrekt
fortsatte sit Tog mod Øresten, et andet Slot i den sydvestlige
Del af Væstergøtland. Fogden der brændte selv Slottet og
drog sin Vei, hvorpaa Engelbrekt gik over Rigsgrænsen, brød
ind i Halland og marscherede mod Varberg, hvor Ridder
Axel Pedersson var Slotsherre. Hallandsbønderne havde intet
imod at forene sig med Engelbrekt og Sverige, ikke heller
Varbergs Kjøbstadsmænd, men Axel Pedersson fik beholde
Varbergs Slot paa Betingelse af at blot oppebære Halvparten
af Skatten, der skulde overbringes ham af den Foged, som
Engelbrekt udnævnte. Fra Varberg drog Engelbrekt sydover
til Falkenberg. Her traf han Herman Berman.
Denne havde skyndt sig fra Oppensten til sin ved
Hallandsgrænsen staaende Hær og ligeledes med denne rykket
ind i Halland, men sydligere end Engelbrekt, saa at han
havde anfaldt Falkenberg samtidig med, at Engelbrekt
marscherede mod Varberg. Fogden paa Falkenberg havde
gjort tapper Modstand og tilbageslaaet et Stormløb af Bonde-
hæren. Men denne havde kjæmpet med saadant Mod og
en saadan Dødsforagt, at Fogden ikke vovede at afvente en
ny Storm, men satte selv Ild paa Slottet og seilede derfra
med sine Svende og Eiendele. Da Engelbrekt kom, var
Falkenberg en Grushob.
Nu forenede begge Hære sig, og Engelbrekt drog ned
mod Halmstad, der frivillig aabnede sine Porte, hvorpaa han
skyndte sig ned mod Grænsen til Skåne. Da han her kom
ridende langs Stranden af Lagafloden, noget til Siden for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
