Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
en endnu ældre Kvinde, ogsaa sysselsat med Spinding og
med et Udtryk af Fred over sit furede Ansigt. Henne ved
Arnen, der var prydet med friskt Løv, stod en høi, skulder-
bred Karl med graat stridt Haar og Hænderne hvilende paa
Ryggen. Han saa but og tvær ud, men de ærlige graa Øine .
plirede stundom ganske underfundigt under de buskede hvide
Øienbryn, mens et tilfreds Smil krusede hans Læber og satte
hans Skjæg i Bevægelse.
-«Dette der smagte, mener jeg, gamle Mærta!» afbrød
Manden Stilheden, «naa, naa, det kunde være nok med
mindre, bliv ikke gal af Hovmod for det, Gamlemor.>
«Han snakker han, Ulf der, og tænker ikke længer end
Næsen er lang», gjenmælte den tiltalte, «synes han, at det
passer at tale her paa Slottet som i Stuen deroppe paa
Kopparberget. Guds Moder være lovet for Drengen
men hold han Tand for Tunge, Ulf.»
««Hør hende, Madmor», vedblev den uforbederlige Ulf,
«Mærte-Mor er bleven splittergal, siden hun kom hid til
Slottet.»
«Jeg tror, du selv er det, Ulf», hørtes Madmoderens
milde Stemme, «der ikke kan holde din Tunge i Tømme af
lutter Glæde, siden Herren og alle hans Helgener har vel-
signet Mændenes Arbeide. Men saaledes er det tidt med
enhver af os, jeg føler mig ikke selv rigtig hjemme her i de
store Slotsværelser, og det er stundom, som om jeg længtede
tilbage til vor Stue paa Berget... Vil saa Gud og den
hellige Jomfru, maa vi snart faa vende tilbage did! Men-
fortsæt dine Fortællinger, Ulf», tilføiede hun efter et kort
Ophold, «om du end overdriver noget, er jeg forvisset om,
at det er vel ment.»
«Har ingen Fare, Madmoder! Men se, Huset er ikke
færdigt, om man har fældte Træer. Ikke faar vi vel drage
hjem, før Tagaasen er reist, St. Erik bevare saasandt
Engelbrekt!»
De to Kvinder gjorde Korsets Tegn ved disse Ord, hvor-
paa den gamle Tjenestemand begyndte at fortælle Historier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
