- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
620

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

620 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

De nu har havt at gjøre som Rigets Høvedsmand, om De
alle har fulgt Dem af god Vilje . + .»

«Vistnok ikke med god Vilje . . . men dog ikke med
Svig.»
«Avindsygen er dog det: første Skridt dertil ... Jeg

raader dem som Ven i vort Fædrelands Navn, tag Dem iagt,
Engelbrekt. Vistnok vil jeg ikke sige, at en svensk Mand kan
være svigefuld, men Lidenskaben kan forblinde, og kom ihu,
De forbliver altid for mange af disse Herrer en Tvangsherre,
hvis Vælde de først af alt vil afkaste sig.»

«Deres Tale er en Broders Tale, Biskop, og De skal
modtage hele mit Hjertes Tak for den Kjærlighed, De har
vist mig saavel nu som tilforn, — men ét siger jeg, og det
er . .. mod den Fiende, som handler i Løndom, har jeg
intet Vaaben, og fra den Stund af, som jeg tog mig af dette
Befrielsesværk, har den Tanke ved alle Anledninger staaet
klar for mig, at jeg har handlet umiddelbart for Guds Øine.
Har jeg noget godt formaaet at udrette, saa har det været
hans Værk, og naar jeg ikke mere behøves, vil jeg tilfreds
lukke mine Øine, skulde det end ske ved skjulte Rænkers
Spil . . . Men ingen vil jeg mistænke . . . Hvorsombelst jeg
falder, maatte det blot om mig kunne synges, hvad som staar
i den gamle Sang:

Men Herren saa

fra hellig Himmel.
Hjem i sin Glæde
hans Sjæl at fare
bød den sande Gud!

En Stunds Taushed indtraadte efter disse Ord af Engel-
brekt. Men alle de indeværende blev dybt greben af dem.
Den fromme Husfrue foldede andægtig sine Hænder, og Bi-
skoppen gik hen og udstrakte sin høire Haand velsignende
over Engelbrekts Hoved.

«Langt, langt borte», sagde han med rørt Stemme,
«maatte den treenige Gud holde den Stund fra Sveriges Land,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free