- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
624

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

624 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

mine og mine Medhjælperes Ønsker... Dog er jeg ganske af
Deres Tanke, at vi maa forstærke os og hverve flere Mænd
for vor Sag blandt Herrerne. Dette bør snarest mulig iværk-
sættes, om vi skal kunne være færdige dermed til Kongens
Ankomst.»

«De Ffterretninger, som i disse Dage er komne mig i
Hænde», gjenmælte Biskoppen, «og som har rettet min Tanke
paa denne Sag, flyder fra en Kilde, som jeg til en Begyndelse
ansaa uværdig at benytte mig af, men da jeg for et Par Dage
siden traf sammen med Hr. Ulf Bengtsson paa Lagmandsø,
undfaldt der ham nogle Ord, der stod i Overensstemmelse med,
hvad jeg havde hørt og gjorde mig tilbøielig til ikke at
foragte den indhentede Advarsel. Det var da, jeg sendte mit
Bud til Dem, og jeg affattede ogsaa til den ærværdige Fader
Erkebisp Olof en Skrivelse, som jeg medbringer hid i det
Haab, at De vil sørge for dens Afsendelse. Min paalideligste
Svend havde jeg da allerede sendt til Stockholm for at gjøre
istand Bosted for mig og mit Folk til Herremødet.»

«Brevet skal jeg sørge for», svarede Engelbrekt, «jeg
tænker, det er bedst, Herman Berman bringer det i Erkebisp
Olofs egne Hænder, saa kommer det sikkert nok frem.»

Under Samtalen havde Biskoppens Øine indimellem hvilt
paa tvende Pile, der hang sammenbundne paa Væggen ved
Vinduet. De havde en usædvanlig Form og var bedækket
med lidt Rust, men ikke destomindre glinsede de i Sollyset,
som om dette fortrinsvis syntes om at belyse just dem.
Samtalen havde dog hidtil afholdt Biskoppen fra at tilfreds-
stille sin Nyfigenhed med Hensyn til disse Pile, men nu reiste
han sig fra Bænken og tog dem ned fra Væggen.

Døren aabnedes idetsamme, og Engelbrekt gik den ind-
trædende imøde, saa Biskoppen blev ladt alene med sig selv.
Den nye Gjæst var Grev Hans, og Engelbrekt hilste ham
velkommen.

Først derefter fik han Øie paa Biskoppen, der i den Grad
havde fordybet sig i Granskningen af Pilene, at han ikke
havde givet Agt paa, hvad som havde tildraget sig bag ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free