Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERTUG ALBREKTS PILE. 627
den anden. Blandt dem var ogsaa min Frænde Rafn von
Barnekow, De mindes ham sikkerlig . . .»
«Det var en haard og grusom Mand», sagde Biskop
"Tomas, «og jeg tror han havde en Datter, som han rev fra
Mand og Barn, efter hvad Rygtet fortalte . ... jeg var da
Kannik i Strængnæs Domkapitel.»
«Deres Hukommelse svigter Dem ikke», fortsatte Greven,
«det var min Frænke Richissa von Barnekow. Gamle Ridder
Rafn paastod selv, at han ikke havde Hjerte i Brystet, og
jeg er nødt til at indrømme, at han handlede, som om han
havde. havt et Hjerte af Sten. Den arme Richissa opholdt
sig paa hans Slot, men hun var som indemuret i sin Grav.
Saaledes gik et Aar, og Rafn drog med sin Datter hid til
Sverige, og da han kom tilbage igjen, var Richissa gift med
en af hans Venner, en rig, men kun lidet anseet Mand, hvis
Slot laa ikke langt fra hans eget. Jeg opholdt mig da nogen
Tid hos min Frænde, men siden hengik nogle Aar, inden
jeg traf ham og hans ulykkelige Datter. Hun gjorde mig
da bekjendt med sin Ulykke og bad mig redde sig, hvis det
stod i min Magt. Jeg lovede hende dette; thi jeg ansaa
hver Ridder opfordret til at gjøre alt for hendes Redning fra
den forfærdelige Stilling, hvori hun befandt sig.»
Biskoppen og Engelbrekt lyttede til Fortællingen med
den mest spændte Opmærksomhed, og den sidste forraadte
ved de vexlende Udtryk i sit Ansigt tydeligt, hvor nær For-
tællingens Hovedperson angik ham.
«Det var kort efter Kong Albrekts Tilbagekomst fra sit
Fangenskab, og den ene Lystighed afløste den anden, og
ved «alle skulde min ulykkelige Frænke være tilstede. Efter
en saadan, der havde fundet Sted paa Schwerins Slot, skulde
jeg iværksætte min Redningsplan. Min eneste fortrolige var
en Mand, paa hvem jeg fuldstændig kunde stole, og som
tilhørte en Kjøbmandsslægt, som min Fader havde staaet i
megen Forbindelse med. Han hed Erik Bildstein . . .»
«Erik Bildstein?» afbrød EDER
«Ja . . . kjender De ham?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
