Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Latter, og han begyndte at synge sin Yndlingsvise om Elisif,
der bortførtes fra Riseberga Kloster af Bernhard den lange.
Naar ikke heller dette syntes at vække hans Herre af de
Drømme, hvori han dvælede, begyndte Erik, der nu syntes
at have sat sig for at underholde sin Herre for eller mod
hans Vilje, at tale med sig selv.
Han saa ud som en Kræmmersvend og bar en Pakke Klæde paa
Skulderen. (Sid. 635.)
«Det er sikkert», sagde han og gav sin Hest et let Slag
med en myg Vidjekvist, som han havde rykket til sig, «det
er Sikkert, nogensteds i denne Verden maa hun findes, og
vidste jeg blot det, saa skulde vi nok siden blive to om at
tage hende . . . jo, den haarde Hr. Bernhard var nu lig alle
disse Udlændinge, men han fik ligefuldt sin Vilje, og det skal
jeg ogsaa, saavist som du heder Blakken!» Derved slog han
atter et Slag med Vidjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
