Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Graamunkene, men ogsaa Herman og Agnes fik Tid til at
fjerne sig fra det nævnte Havehus.
Just" ved Trappen, hvor Herman var kommen ned i Ha-
ven, mødte han Engelbrekt og de to Prælater. Herman havde
da kastet af sig Munkekaaben, saa at noget Spørgsmaal i
Anledning af den kom ikke frem, og efterat han havde
redegjort for sit Ærinde til Erkebisp Olof og leveret ham
Brevet rra Biskop Tomas, skiltes han fra de øvrige, der fort-
satte sin Gang ned mod Havestuen: Der inde saa det dog
saa mørkt ud under Træernes Skygge, og Aftenvinden fra
Mælaren var saa mild, at Herrerne foretrak at vandre om i
Haven, mens de drøftede den Sag, der nu havde bragt dem
sammen.
I en vis Forstand forandredes dog Forholdene betydeligt
ved den Underretning, som Erkebispen i Dagens Løb havde
erholdt, og den Hast, hvormed Engelbrekt havde paaskyndet
sit Ridt fra Ørebro, viste sig saaledes nu at være mindre paa-
krævet. Dog kunde det i Hovedsagen være bedre at have
Tid paa sig for at styrke sin Sag, og derfor var den ilsomme
Færd intet at angre paa, saa meget mere som en Mængde
allerede ankomne danske og norske Prælater og Herrer kunde
indvirke paa en eller anden af de svenske Herrer. Om disse,
om Udfaldet af Rettergangen mod Kongen og om de Mænd,
som man kunde gjøre Regning paa for den svenske Sag,
taltes meget og længe mellem de tre Herrer, og alle var enige
om, at man ingen Møie maatte spare for at vinde Tilhængere
af Uppsalamødets Beslutning. Men der var den store og væ-
sentlige Forskjel mellem disse Mænds Tale og deres, der kort
forud havde havt sit Møde i Havesalen, at de første havde
Sveriges Rige som Udgangspunkt og Maal for sin Raadslag-
ning, medens derimod de sidstes dreiede sig om deres private
Fordele.
Hvorsomhelst Engelbrekt optraadte, førte han med sig
Tanken paa og Paamindelsen om Sveriges Rige, og selv ud-
gjorde han i sin Person de ædleste og bedste Udtryk for
svensk Alvor i Tro og Handling. Der hvor han var, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
