Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDFALDET, 695
i et mere vanærende Fangenskab, end disse holder mig, opfør
dig, som det anstaar en fribaaren Kvinde at opføre sig. . .»
«Hold op, hold op, Fader, hvad du begjærer, er umuligt . . ..
«Saa udtaler du din Dom . . . Gaa bort fra mine Øine,
Pige ... lever jeg eller dør, i Vadstena, naar du under
Nonnesløret bøier Knæ i Bøn for Guds Moders Ansigt, da
først skal du høre Forladelsens og Velsignelsens Ord fra din
Faders Læber. Til da har vi intet fælles med hinanden!»
Manden vendte sig hastig om og ludede Hovedet mod
den ene Haand, mens han med den anden vinkede til Dat-
teren at lade ham være. Hun fattede denne Haand og kys-
sede den.
«Haardere kunde dine Ord være, Fader», sukkede hun,
«hjælp mig at bede Guds Moder at sønderrive den Lænke,
som holder mig bunden, men den er dræbende . . .»
Hun reiste sig hastig, og med Ansigtet skjult i sine
Hænder vaklede hun ud af Rummet. Hendes Ledsagerinde
nærmede sig sagte Fangen, fattede hans Haand og holdt den
længe sluttet i sine.
«Broder», sagde hun helt sagte, «maaske ligger i Sindets
Ubøielighed den Forbandelse skjult, som hviler over vor
Slægt», og derpaa tilføiede hun efter et Ophold, «har du
noget paa dit Hjerte, som du vil sige mig, inden jeg vandrer
bort, saa finder du mig i Ludbert Rogges Hus!»
Manden stod ubevægelig. Det var, som om han hverken
havde hørt eller seet noget mere. Da han sluttelig vendte
sig om, var alt atter mørkt i Fængslet.
Han satte sig paa Stenbænken, og idet han ludede
Hovedet i sine Hænder, frempressede hans Læber Gang paa
Gang: Cecilia, Cecilia. Det lød, som om en Fløielskjortel
havde raslet mod den rustede Jerndør, og som om lette Skridt
havde fjernet sig derfra, men han mærkede det ikke.
Fangevogteren, som en Stund derefter kom ind med
Fangekosten, saa ham sidde stiv og ubevægelig paa Bænken
ved Søilen, som han var bunden til. Derefter hengik Aftenens
og Nattens første lange Timer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
